Maher Carrizo

Carlsberg Man of the Match mod Iberia: Maher Carrizo

Maher Carrizo blev en sikker vinder af fansenes afstemning om Carlsberg Man of the Match mod FC Iberia 1999. Vores argentinske kantspiller fik lidt over halvdelen af stemmerne, og på de næste pladser fulgte Mohamed Elyounoussi og Thomas Delaney.

Maher Carrizo - Carlsberg Man of the Match mod FC Iberia 1999
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Carrizo vandt afstemningen for første gang, siden han kom til København denne sæson. Efter at have startet på banen i tre udekampe, startede han for første gang i Parken og kvitterede blandt andet med at fremtvinge målet til 2-0.

Alle troede, at det var ham, der midt i 1. halvleg styrede Marcos López fine tværpasning i nettet, men efter kampen blev det ændret til et selvmål den georgiske stopper Vahid Selimovic.

Målet viste sig under alle omstændigheder at blive afgørende i den 2-1-sejr, der sender os i Top 8 efter halvdelen af de seks kampe i ligafasen. Se tabellen her - og læs mere om kampen i vores kampreferat.