FCK-fans på Sektion 12

Fortsat forbud mod koordinerede hop på B-tribunen

Når vi i aften spiller sæsonens første hjemmekamp i Parken mod islandske Breidablik, så er der stadig forbud mod koordinerede hop på B-tribunen, som det blev indført i seneste sæson.

”Arbejdet med en permanent løsning er i fuld gang," fortæller Brian Månsson, Director of Venue i Parken.

"Vi forventer at have de første delkonklusioner fra Rambøll nye undersøgelser i løbet af september, men det er en kompleks opgave med mange tekniske nuancer, som tager tid."

“Derfor er det for tidligt at sige, hvornår vi igen kan tillade koordinerede hop. Der er fortsat ingen sikkerhedsrisiko forbundet med at være på B-tribunen til kampe, men vi skal selvfølgelig have alle tilladelser på plads, før vi igen kan åbne for koordinerede hop,” siger Brian Månsson.

Vi beklager fortsat, at det ikke er muligt at tillade de koordinerede hop og takker for samarbejdet med vores fans omkring det.