Genbrugskopper i Parken

Genbrugskopper på D-tribunen i aften

I aften tester vi igen de genbrugskopper, som vi også testede til sæsonafslutningen i maj. Denne gang tester vi dem på D-tribunen.

Når du køber drikkevarer i boderne, får du udleveret dem i særlige kopper, der kan vaskes og genbruges.

Ved boderne og rundt om på tribunen er der beholdere, hvor du bedes aflevere kopperne igen.

Containter til genbrugskopper

Der er også særlige beholdere ved siden af til at tømme sjatter i.

Vi opfordrer altså til, at du ikke bare efterlader kopperne på tribunen, som det var udbredt praksis med de hidtidige engangskopper.

Og endnu vigtigere: kast ikke med kopperne!

På forhånd tak for hjælpen!