Galleri: FCN-FCK

Femte titel 5.5?

Fodbold-numerologerne ligger søvnløse af natten i disse dage ved tanken om, at vi på søndag kan sikre vores femte titel den femte i femte! Dog ikke ved at spille 5-5 - det kræver en sejr. Men det gør et DERBY jo altid!

Vi har hidtil sikret tre mesterskaber og en pokaltitel den 5. maj:

Onsdag 5.5.2010: 4-0 hjemme over HB Køge
To mål af N'Doye samt et af Pospech og Hjalte sikrede den ventede sejr, der bragte os ni point foran OB med blot to runder igen.

N'Doye & Wendt danser
Svensk-senegalesisk gulddans

Søndag 5.5.2013: 0-0 ude mod Brøndby IF
Uafgjort var nok til at sende os 10 point foran FC Nordsjælland, som dermed ikke kunne hente os i de sidste tre runder.

Gulddans i Brøndby

 

Torsdag 5.5.2016: 2-1 mod AGF
Et sejrsmål af vores kommende bestyrelsesmedlem William Kvist sikrede 2-1-sejren i pokalfinalen. Nicolai Jørgensen bragte os foran efter en halv time, men Morten Duncan Rasmussen udlignede i 1. halvlegs tilllægstid.

Billetinfo B.93-FCK
Pokalfighter og matchvinder William Kvist


Fredag den 5.5.2017: 1-1 ude mod FC Nordsjælland
Resultatet betød, at vi var 16 point foran Brøndby, som havde fem kampe tilbage. Marcus Ingvartsen bragte ellers FCN foran i 1. halvleg, men Corner sørgede for 1-1 midt i 2. halvleg - og det holdt sig, så vi kunne fejre vores 12. og foreløbig sidste mesterskab.