Billetsalget til FCK-Napoli starter d. 8. januar
Der venter en stor Champions League-aften i Parken d. 20. januar kl. 21, når vi tager imod Napoli i næstsidste runde af dette års ligafase.
De europæiske aftener samler hele byen om fodbolden, og vi spiller fortsat med om videre avancement i den fornemmeste klubturnering.
Ekstra billetter i salg den 8. januar - forkøbsmulighed for abonnenter
De ca. 2.000 pladser bliver sat i salg den 8. januar, og inden det offentlige salg har kortholdere og abonnenter forkøbsmulighed. Alle kortholdere og abonnenter kontaktes direkte via mail herom.
Forløbet for salget på billet.fck.dk torsdag den 8. januar bliver:
- Kl. 10:00: Forkøbsmulighed for FCK+ abonnenter. Der kan købes to billetter per aktivt abonnement efter først-til-mølle-princippet.
- Kl. 12:00 (med forbehold for evt. udsolgt): Forkøbsmulighed for sæsonkortholdere/abonnenter. Mulighed for tilkøb af to ekstra billetter per aktivt kort/abonnement efter først-til-mølle-princippet.
- Kl. 14:00 Åbent billetsalg for alle interesserede (såfremt der er flere billetter at sælge)
>> Få forkøbsmulighed med FCK+ abonnement på FCK.DK/PLUS
Matchday Hospitality: oplev UEFA Champions League-aften med spisning
De fleste VIP-oplevelser er udsolgt, men du kan stadigvæk opleve den store kamp mod de italienske mestre med:
- Tre-retters menu på nærliggende restaurant inden kampen samt plads på VIP-afsnit i Parken
- ’Beers & Burgers’ efter kampen samt VIP-plads til kampen.
Priser fra 1.750,- kr. inkl. moms (1.400,- kr. ekskl. moms) – begge inklusiv spisning og kampbillet.
Læs mere og book her > FCK.DK/VIP
