Benny Gall stopper i F.C. København

F.C. København og Benny Gall stopper fra årsskiftet samarbejdet efter fælles overenskomst. Således fortsætter Benny Gall sin trænerkarriere andetsteds, mens F.C. Københavns talenter i 2. Division Øst kan se frem til en ny træner. 

 

- Det er en forholdsvis ny tanke at Benny ikke fortsætter i klubben. Jeg er dog sikker på at den ledige stilling er et meget attraktivt job for mange trænere og vi vil tage os god tid til at finde den helt rigtige mand til jobbet, siger Carsten V. Jensen, og fortsætter.

 

- Vi har været glade for at have Benny i klubben, og han har altid gjort et godt job i F.C. København - både som spiller og siden som træner for reserveholdet, slutter Carsten V.

 

 


Benny Gall forlader F.C. København fra årsskiftet af...