FCK-fans

21.000 har allerede sikret sig plads til Celtic - salget starter kl. 15.00

Rigtig mange københavnere har allerede sikret sig en billet via. forkøbsret (sæsonkort/ abonnement) til kampen mod Celtic FC, og det betyder, at 21.000 allerede har sikret sig adgang til kampen den 20. februar i Telia Parken.

Det er sjette gang, at vi har sikret os adgang til en 1/16-finale i et europæisk gruppespil, og denne gang bliver det altså mod det skotske mestre Celtic FC. Skotterne indtager lige nu 1. pladsen foran deres evige rivaler Rangers. Det har dog været Celtic på 1. pladsen de sidste 8 sæsoner, så der skal nok vente en stærk modstander når vi tager hul på de to kampe i februar.

>>> Find mere information om priser

Kl. 15.00 åbnes salget for tidligere billetkøbere
Grundet den store efterspørgsel på billetter, vil vi gerne sikre, at tidligere billetkøbere har mulighed for at købe billet før et evt. åbent salg. Derfor åbner vi i dag, torsdag, kl. 15.00 salget for alle FCK-fans, der tidligere har købt billet via billet.fck.dk. Alle udeholdets billetter sælges via Celtic selv. Vi gør endnu engang opmærksom på, at man ikke skal eller må købe billet via F.C. København, såfremt man har tilhørsforhold til udeholdet.

Der er pt. ikke fastsat et tidspunkt for et evt. åbent salg. Læs hele ordensreglementet her

>>> Se priser og mere information her