Kampdag: FCK-Esbjerg
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvilken af disse eks-FCK’ere har også spillet for Esbjerg: Danny Amankwaa, Youssef Toutouh eller Christoffer Remmer?
2. Hvilke to spillere er skiftet fra Esbjerg til F.C. København?
3. Hvilket af disse hold har vi ikke mødt i en pokalfinale: AC Horsens, OB eller OB
Randers FC?
4. Thomas Delaney kan i dag spille kamp nr. 300 - hvilke fire FCK-spillere har spillet flere?
5. Hvor mange førsteholdskampe har Viktor Dadason spillet dette efterår: 7, 10 eller 13?
Årets sidste kamp
Med en 4-2-sejr fra den første kamp i Esbjerg fik F.C. København et godt udgangspunkt før aftenens returkamp, men arbejdet skal gøres færdigt for at sikre den plads i pokalsemifinalerne, som altid er vigtig - men ikke mindre vigtig med den vanskelige Superliga-situation, vi har bragt os i.
Husk opfordringen til at medbringe dit FCK SCARF!
En pokalsejr giver som bekendt adgang til Europa League-kvalifikationen, mens andenpladsen samt vinderen af Europa Playoff mellem nr. 3 og 7 får adgang til Conference League-kvalifikationen.
Selv om det "bare" gælder om at sikre semifinalen, handler det også om at gå på vinterpause med endnu en god præstation, der ligesom onsdagens sejr i Villarreal giver større optimisme, inden det går løs i det nye år.
Truppen landede torsdag eftermiddag efter turen til Spanien og trænede i går på Nummer 10 for sidste gang i 2025.
Afsked med Lukas Lerager
Inden kickoff i aften tager vi afsked med en stor F.C. København-profil, idet Lukas Lerager forlader klubben ved kontraktudløb til nytår, jf. denne artikel.
På fire år har han vundet tre mesterskab og to pokaltitler samt deltaget i tre Champions League-gruppespil og et Conference League-gruppespil.
Han har scoret 32 mål i 218 kampe - kun 14 ud af i alt 337 spillere har opnået flere kampe for klubben.
Når Lukas ikke har været skadet eller haft karantæne, har han været på banen hver gang i sine fire år i klubben - undtagen tre kampe i foråret 2025, hvor han kom tilbage efter halvanden måneds skadepause og sad på bænken uden at komme i kamp.
Delaney kan spille kamp nr. 300
Thomas Delaney kan i aften spille sin kamp nr. 300 for F.C. København og dermed runde en stor milepæl i klubhistorien. Den nu 34-årige midtbanespiller debuterede som 17-årig i en pokalkamp mod FC Nordvest den 16. april 2009.
Hvis han kommer på banen i aften - eller hvis han først får kamp nr. 300 mod Napoli, Barcelona eller i Superliga-forårspremieren ude mod FC Midtjylland - får han sin velfortjente hyldest i Parken til næste Superliga-hjemmekamp mod FC Nordsjælland, som forventes spillet søndag den 15. februar, men endnu ikke er fastlagt.
De øvrige kvartfinaler
Resultaterne af den første kamp i parentes:
Lø. kl. 15.00: Vejle-Viborg (1-4)
Sø. kl. 15.00 AGF-OB (0-1)
Sø. kl. 18.00: FC Nordsjælland-FC Midtjylland (1-5)
Der er lodtrækning til semifinalerne efter søndagens sidste kamp, og de har termin 11.-12. februar og 7.-8. marts. Finalen spilles Kristi himmelfartsdag den 14. maj.
Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Jesper Dahl & Jan Johansen
Fjerde dommer: Jonas Hansen
Der er ikke VAR til kampen.
Kort og karantæner
Karantæne & karantænefare: ingen
TV
Du kan se kampen på Viaplay Sport News og Viaplay
Svar på kampdagsquiz
1. Youssef Toutouh
2. Fredrik Berglund og Martin Vingaard
3. Randers FC
4. William Kvist 425, Rasmus Falk 339, Hjalte Nørregaard 320, Mathias Zanka Jørgensen 303
5. 13
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)