2-1 over VfL Wolfsburg

De danske mestre er klar til finalen i NordCup efter en fornem 2-1-sejr over VfL Wolfsburg, der efter pausen bragte sig foran 1-0. Thomas Kristensen udlignede på straffe, og Rúrik Gíslason sikrede sejren med et fornemt sololøb fra midten af banen.

Tyskerne havde overtaget i de første 30 minutter, der ikke bød på de helt store chancer, men efter pausen kom der mere gang i tingene. Efter spil og chancer var det ikke ufortjent, at Wolfsburg bragte sig foran efter 40 minutters spil ved Jan Polak, men bare minuttet efter blev Igor Vetokele nedlagt i den anden ende af banen og fik korrekt tilkendt straffespark.

Thomas Kristensen omsatte usvigeligt sikkert forsøget fra 11 meter-pletten til 1-1. Seks minutter før tid burde Wolfsburg nok have bragt sig foran, da indskiftede Pericic fik en kæmpe chance tæt under mål, men han sparkede på stolpen, og i stedet slog løverne kontra. Og fra midten af banen stormede Rúrik Gíslason uimodståeligt ned mod det tyske mål og udplacerede keeperen og sikrede dermed københavnerne en 2-1-sejr, der sender dem i finalen i morgen kl. 17.30 mod vinderen af Hamburger SV-Eintracht Braunschweig.

Den kamp kan du også se live på FCKTV!