
Ragnar
Sigurdsson
#27
- Defender
- Iceland
- 19/06 1986 - 34 years
- 187 cm
#27
Total
3F Superliga
Sydbank Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Total
3F Superliga
Sydbank Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
I slutningen af maj 2011 underskrev islandske Ragnar Sigurdsson en 4-årig kontrakt med F.C. København.
Ragnar Sigurdsson spillede i ungdomsårene i Fylkir FC hjemme på Island. Fylkir FC har gennem tiderne fostret adskillige udlandsprofessionelle spillere, herunder også flere spillere til Superligaen.
I 2006 forlod Ragnar Island og rejste til svenske IFK Göteborg, hvor han de følgende fem år havde stor succes og blandt andet havde stor andel i IFK Göteborgs mesterskab i 2007 samt i deres pokalsejr og sejr i den svenske Super Cup i 2008. I 2007-sæsonen blev Ragnar ydermere kåret som den bedste midterforsvarer i Allsvenskan.
Successen i Allsvenskan betød, at F.C. København med tilgangen af Ragnar Sigurdsson fik en etableret centerforsvarer, der allerede ved tiltrædelsen havde rigtig mange kampe på sit CV og samtidig et yderligere potentiale for udvikling.
Ragnar nåede at spille en del kampe for det islandske U21-landshold, men i maj 2007 blev han for første gang forfremmet til A-landsholdet. Det var i venskabskamp mod Canada, et opgør der endte 1-1. Siden debuten i 2007 har Ragnar Sigurdsson været en af de faste spillere på det islandske landshold.
Ragnar debuterede i PARKEN mod Shamrock Rovers den 27. juli 2011 og fremstod hurtigt som en bundsolid og stærk bastion i det centrale forsvar. Han er desuden et vigtigt angrebsvåben ved dødboldsituationer i den anden ende af banen, hvor han flere gange har vist sin store styrke i luftrummet, primært ved at snitte dødboldene videre til holdkammeraterne, og ved flere lejligheder også selv i rollen som målscorer.