Kampdag: Esbjerg-FCK
Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Hvem mødte vi i vores tre første pokalfinaler?
2. Delaney debuterede mod Nordvest FC i april 2009 - hvilken FCK-keeper debuterede også i den kamp: Kim Christensen, Johan Wiland eller Nathan Coe?
3. Delaney har vundet seks pokaltitler - flest af alle FCK'ere - men hvilke to spillere har vundet næst flest (5)?
4. Hvilken FCK-spiller debuterede, da vi senest slog Hobro i pokalen?
5. Vi har spillet pokalkampe mod alle nuværende Superligahold samt alle sidste sæsons 1. divisionshold - men i denne sæsons 1. division er der to, vi ikke har mødt i pokalen. Kan du huske eller gætte begge?
>> Tilskuerinfo - kør hjemmefra i god tid
Bedst besøgte FCK-kamp i Esbjerg?
Esbjerg oplyste forleden, at de havde solgt over 14.000 billetter, og hvis alle møder op, bliver det vores bedst besøgte kamp i Esbjerg.
Ifølge vores tidligere bestyrelsesformand Allan L. Agerholm, som nu er direktør i Esbjerg, bliver det i hvert fald pokalrekord.
"Vi kommer op på et historisk antal tilskuere til en pokalkamp, hvor vi aldrig før har været over 10.000 tilskuere, så det er jeg meget stolt af. Det her viser på alle mulige måder, at Esbjerg er en fodboldby, og at folk vil EfB – også selvom de seneste år ikke har været på højeste niveau," siger han til klubbens hjemmeside.
Fem gange har vi spillet for over 10.000 i Esbjerg, men det var Superligakampe for mange år siden - og hver gang holdt vi i øvrigt målet rent:
13.713 den 16. maj 2004 - vi vandt 2-0
13.487 den 11. marts 2007 - 0-0
12.081 den 24. maj 2009 - vi vandt 1-0
11.571 den 1. november 2009 - 0-0
10.669 den 14. juni 2003 - 0-0
Rekorden på Blue Water Arena er 15.789 til Danmark-Sydkorea den 14. november 2009, som endte 0-0.
De øvrige kvartfinaler
Vores kamp er den første af de fire kvartfinaler. Kl. 20.15 mødes Viborg og Vejle, og i morgen kl. 18 mødes FC Midtjylland og FC Nordsjælland, og næste torsdag kl. 19 spiller OB og AGF deres første kamp.
Vores returkamp mod Esbjerg er årets sidste kamp i Parken - lørdag den 12. november, kl. 18. Men inden ses vi vel i Parken på søndag kl. 18 mod Sønderjyske? Og måske også i Villarreal, hvis du skal med sydpå til næste onsdags Champions League-kamp.
Dommerne
Dommer: Morten Krogh
Linjedommere: Ole Kronlykke og Alex Petersen
Fjerde dommer: Frederik Svendsen
Der er ikke VAR i kvartfinalerne.
Kort og karantæner
Karantæne & karantænefare: ingen
TV
Du kan se kampen på Viaplay Sport News og Viaplay.
Svar på kampdagsquiz
1. AB (1995), Ikast (1997) og Brøndby (1998)
2. Johan Wiland
3. Andreas Cornelius og Mathias Zanka
4. Liam West
5. Aarhus Fremad og Middelfart Fodbold
(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, efb.dk)