2-2 efter dramatisk afslutning

34.504 tilskuere dannede en forrygende international kulisse i Parken og så de danske mestre få en drømmestart, da Jordan Larsson scorede allerede efter ni minutter, efter Elias Achouri nåede en Thomas Delaney-fremlægning på baglinjen og smækkede bolden ind over.

Leverkusen havde bolden mest før pausen, men formåede aldrig for alvor at true et tændt og koncentreret FCK-hold, der accepterede at stå lavt i perioder - og så køre hurtige kontraer, der med lidt held havde udbygget føringen.

Størst var chancen til Youssoufa Moukoko kort før pausen, da han blev spillet helt fri i feltet, men ikke fik bolden forbi keeper Mark Flekken.

2. halvleg blev en højintens og spændende affære, hvor Leverkusen skruede mere og mere op for blusset, og to gange præsterede Kotarski helt fantastiske redninger, der fastholdt vores føring.

Men otte minutter før tid ramte skruede Alejandro Grimaldo et frispark op i det ene målhjørne og det lignede en partispoiler i Parken.

Et par minutter efter vi viste dog både høj moral og stor kontraklasse, da Huescas blev spillet fri i højre og smækkede et indlæg i feltet, som indskiftede Robert satte hovedet på og sendte løverne på sejrskurs - under en fuldstændig øredøvende kulisse af ellevilde, begejstrede FCK-fans!

Men ak… glæden blev kortvarig, for et minut inde i tillægstiden brød Claudio Echeverri igennem i venstre side af feltet og udlignede med et fladt, afrettet spark i det lange hjørne til slutresultatet 2-2. Målet blev noteret som et selvmål af Pantelis Hatzidiakos.

Carlsberg Man of the Match
Jordan Larsson vandt afstemningen foran Lukas Lerager.

Holdet
Start-11: Kotarski – Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez – Larsson, Lerager, Delaney (anf.), Achouri – Moukoko, Elyounoussi

Slut-11: Kotarski – Huescas, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez – Zague, Lerager (anf.), Madsen, Robert – Claesson, Elyounoussi

Næste kamp
Vi ses forhåbentlig igen allerede på søndag kl. 16.00, når vi får besøg af Silkeborg IF. Der kommer igen mange F.C. Københavnere i Parken, men du kan stadig nå at sikre dig en plads på billet.fck.dk.