
Fokus på FC Midtjylland
Vi er nået til tredjesidste spillerunde, og intet bliver afgjort søndag aften, men det er det topbrag, som alle har set frem til længe, og hvor billetterne er revet væk på nær ganske få Hospitality-billetter.
Løverne lagde pres på ulvene med den overbevisende Derby-sejr i søndags, for havde de tabt den efterfølgende hjemmekamp mod AGF, kunne vi have sikret guldet med en sejr på søndag.
Med to mål i de sidste ti minutter hentede midtjyderne dog en 3-1-sejr, men fik undervejs udvist Valdemar Byskov, der ligesom Denil Castillo har karantæne søndag.
Det var Midtjyllands tredje sejr i fire kampe, efter de fik en dårlig start i Mesterskabsspillet, men vi har nu ført tabellen i fem af de seneste seks runder.
Generelt har det tabeltoppen dog svinget gennem sæsonen, og efter otte runder havde vii f.eks. seks point færre end FC Midtjylland, men fire runder senere var vi á point. Efter Mesterskabsspillet var vi fire point efter, men trods det ærgerlige 2-4-nederlag i Herning i 26. runde, så er vi altså ét point foran nu:
FC Midtjylland har langt de fleste point i Herning (39), mens det har knebet mere på udebane denne sæson, hvor 16 point er deres laveste udebane-snit i mange år. De har kun vundet i Lyngby, Silkeborg, Vejle og Aalborg, men ikke hos nogen af Top 6-holdene.
Indbyrdes opgør
I Parken har holdene skiftedes til at vinde de seneste sæsoner. De fleste husker nok ”guldkampen” i foråret, hvor vi trods noget af det bedste spil i sæsonen tabte 1-2, og senest vandt vi 1-0 i februar på Magnus Mattssons straffe ti minutter efter pausen.
Bortset fra vores 4-2-sejr i maj 2021 har de indbyrdes kampe i Parken været tætte og ret målfattige med halvandet mål pr. kamp i snit: 0-1, 1-0, 1-1, 0-2, 1-0, 1-0, 1-2 og 1-0.