
Neestrup før FCM: En svær og spændende opgave
Torsdag aften bookede løverne billetten til pokalfinalen, hvor Silkeborg IF venter Kristi himmelfartsdag den 29. maj. Men allerede søndag aften kl. 20.00 går det løs igen, når FC Midtjylland kommer besøg i Hovedstaden.
“Vi er rigtigt glade for den store opbakning, som vi fik i Parken i går aftes mod Viborg. Det betyder meget, og det betyder rigtig meget for både spillere og stab, at vi har kvalificeret os til endnu en pokalfinale. Det er vi glade for, og det ser vi meget frem imod mod,” siger cheftræner Jacob Neestrup dagen derpå, og retter fokus frem mod søndagens store topbrag:
God portion selvtillid
“Nu venter der en en stor og vigtig kamp på søndag i Parken mellem de to bedste hold i landet lige nu. Det er en kamp, som vi allesammen glæder os til at spille i en fantastisk kulisse i et fyldt Parken. Vi ved, at der venter en svær og spændende opgave men vi har en en god portion selvtillid, og er inde i en god periode - og den vil vi forsøge, med fansenes hjælp, at tage med til kampen på søndag."
I et tæt kampprogram med de to pokalsemifinaler og de afgørende kampe i Mesterskabsspillet i Superligaen, har cheftræneren roser til truppen.
Holdet har vist stor bredde
"Vi har haft mange spillere i brug på det seneste, og holdet har vist deres store bredde med fem sejre i træk både på hjemme- og udebane mod tre dygtige modstandere. Nu handler det om at være klar til at levere en toppræstation søndag aften, og vi glæder os til at skulle i aktion igen i tæt program foran vores fans i et fyldt Parken."
Kampen mod FC Midtjylland fløjtes igang søndag kl. 20.00 og forud for kick off indtager FCK førstepladsen i tabellen ét point foran søndagens modstander.