UCL billetsalg: begrænset mulighed for tilkøb

Tidligere i dag satte vi gang i salget af gruppespilspakker til sæsonkortholdere og abonnenter. Allerede nu er der ikke flere ikke-reserverede pladser i salg. Sæsonkortholdere og abonnenter kan fortsat købe egen plads.

Tilkøbsmuligheder for flere pladser
Da salget tidligere i dag startede for sæsonkortholdere og abonnenter, var det også med mulighed for at tilkøbe op til 7 ekstra pladser foruden egen plads. Dvs. 8 i alt. Allerede nu er der dog blevet tilkøbt så mange ekstra pladser af sæsonkortholdere og abonnenter, at der ikke pt. er flere ikke-reserverede pladser i salg. 

Sæsonkortholdere og abonnenter har fortsat mulighed for at købe egen plads som gruppespilspakke, der giver adgang til alle 3 hjemmekampe. 

Evt. flere pladser i salg
Evt. ekstra pladser vil komme i salg til sæsonkortholdere, abonnenter og tidligere billetkøbere efter fristen for forkøbsretten til sæsonkortholdere og abonnenter. Det sker på onsdag den 31. august kl. 16:30. Derudover kommer der også muligvis flere pladser i salg til samme gruppe på fredag kl. 12:00, hvis der kommer yderligere pladser retur fra vores partnere og sponsorer.

Det er pt. ikke fastlagt, hvorvidt der bliver et åbent salg af billetter til alle interesserede. 

>> Læs mere om billetsalget til sæsonkortholdere og abonnenter her

>> Se tidsplanen for billetsalget til gruppespillet her

Er du ikke sæsonkortholder eller abonnent?
Så kan du skrive dig på vores infoliste her. Så kontakter vi dig, såfremt det bliver muligt for dig at få adgang til salget.