Jonas Wind scorer på straffe

Sidste nyt før FCK-Vejle


Korte facts

  • Hvis vi får straffespark i aften, er det første gang, at et hold får straffe i fire Superligakampe i træk.
  • Vi har fået tre straffespark mod Vejle i de 27 hidtidige opgør. Carsten Hemmingsen (1998) og Robert Skov (2019) scorede, mens Heine Fernandez (2001) brændte.
  • Roberts straffe blev scoret for præcis to år siden, da vi senest mødte Vejle i Parken den 3. marts 2019.
  • Hvis Jonas Wind scorer, er det femte Superligakamp i træk - det skete senest for Robert Skov i 2018/19-sæsonen.
  • Jonas har scoret i 24 FCK-kampe, og af disse har vi vundet 19, spillet 3 uafgjort og tabt 2.

Hjemmekamp nr. 21 med Covid-19 begrænsninger
Vi har spillet 20 hjemmekampe siden det første Covid-19 lockdown i marts 2020, og de er i gennemsnit blev set af 1.221 tilskuere:

  • 7 med 0 tilskuere
  • 10 med ca. 240 tilskuere (reglen om max. 500 personer på stadion)
  • 3 med Superliga-modellen (begrænset kapacitet i "sale")

De første to hjemmekampe var med 0 tilskuere, den 8. marts mod AC Horsens samt den første efter genåbningen, den 7. juni mod Randers FC.

Senere i juni spillede vi to kampe mod AaB og FC Midtjylland med ca. 240 tilskuere.

I juli fik vi tre hjemmekampe med 6-7.000 tilskuere mod Brøndby, AGF og FC Nordsjælland.

I efteråret spillede vi seks Superliga-hjemmekampe og en pokalkamp med ca. 240 tilskuere, og ind i mellem også tre Europa League-hjemmekampe med 0 tilskuere.

I 2021 har vi foreløbig spillet to hjemmekampe med 0 tilskuere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT

Dommerne
Dommer: Michael Tykgaard
Linjedommere: Victor Skytte og Danny Kolding
Fjerdedommer: Anders Poulsen
VAR & AVAR: Jakob Kehlet og Jesper Dahl

Tykgaard har dømt 40 FCK-kampe, senest vores hjemmekamp mod AGF i juli. Han har ikke før dømt os mod Vejle.

Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner.

Zeca, Zanka og Oviedo får karantæne ved næste gule kort. Vejles Ramadani, Sousa, Mølgaard og Hetemi får karantæne, hvis de får en advarsel til 6 strafpoint.

Peter Ankersen er på skadelisten og genoptræner planmæssigt.

TV
Du kan se kampen på Canal 9 og discovery+ med optakt fra kl. 19.00.