Jonas Wind har scoret til 1-0

Fokus på AC Horsens

Det begynder at se sort ud for de gule. Seks point efter 14 runder – og Lyngbys sejr i Odense - har efterladt østjyderne på sidstepladsen med 10 point op til Vejle, OB og FC Nordsjælland på pladserne over nedrykningsstregen.

AC Horsens har både haft svært ved at vinde og ved at score mål. Det er kun blevet til enkelt sejr, 3-1 hjemme over Vejle i november, og de har kun scoret i halvdelen af de 14 kampe, og i de øvrige er det blevet til 10 mål, heraf 4 på straffespark. Det er heller ikke lykkedes at holde målet rent i nogen af kampene.

Ude af pokalen
AC Horsens vandt sine første to kampe i Sydbank Pokalen (3-0 over Næsby og 4-2 over VSK Aarhus), men tabte i 1/8-finalen i december 0-1 til AGF på et mål tre minutter før tid.

Jens Berthel Askou ny cheftræner
Efter Jonas Dal blev opsagt som cheftræner i starten af december, så tiltrådte Jens Berthel Askou ved årsskiftet, hvilket bl.a. har betydet, at man har ændret til en 3-5-2-formation i de første kampe.

38-årige Askou kan glæde sig over, at han aldrig har tabt en Superligakamp til os. Han stod i spidsen for Vendsyssel FF, da de var i Superligaen i 2018/19 og vandt 2-1 hjemme og spillede 1-1 i Parken.

Testkampe i januar
14.01 h 2-2 Skive IK
19.01 h 4-0 Middelfart
24.01 h 1-1 Kolding IF
27.01 u 1-1 SønderjyskE

Til- og afgange
Ind:
James Gomez, Real de Banjul
Søren Resse, FC Midtjylland (leje)
Nikolas Dyhr, FC Midtjylland (leje)
Alexander Stankovic, Brattvåg IL

Ud:
Peter Therkildsen, FK Haugesund
Michael Lansing, Aalesunds FK
Michael Lumb, Brøndby IF
Kjartan Finnbogason, Esbjerg
Mikkel Qvist, HB Køge (leje)
Thor Lange, Fremad Amager (leje)
Jacob Trenskow, kontraktudløb

Holdet
I 0-3-nederlaget til Randers FC i forårspremieren startede AC Horsens med

44 Nicolaj Brock-Madsen, 9 Louka Prip
6 Nikolas Dyhr, 19 Jonas Thorsen, 8 Bjarke Jacobsen, 10 Hallur Hansson, 11 Peter Nymann
5 Søren Reese, 33 Alexander Ludwig, 4 Malte Kiilerich
1 Matej Delac

Den nye centerforsvarer, James Gomez, blev skadet kort før kampen, og han og Magnus Jensen er ifølge amtsavisen.dk nok ude et par uger. Jonas Thorsen, der startede i Randers, og Jannik Pohl, der blev indskiftet, har også været skadet, og er ifølge avisen ikke på 100 % endnu.

TV
Kampen sendes på Discoverys kanaler, og vi minder om, at du kan få discovery+ Sport til kun 99,- kr./md. i 3 måneder - læs mere her.

 
unibet logo

Golden Facts - præsenteret af Unibet 

AC Horsens har tabt 1. halvleg i deres seneste 4 kampe
>> FCK vinder 1. halvleg: odds 1,97

Der er scoret under 2,5 mål i 3 af AC Horsens’ seneste 4 kampe mod F.C. København
>> Under 2,5 mål: odds 2,05

Odds ændres løbende. Disse odds er registreret fredag den 5. februar, kl. 11.25.

Se flere golden facts

Spil ansvarligt.
18+. Regler og vilkår gælder.
Stopspillet.dk.
Selvudeluk via rofus.nu.