Sidste nyt fra Prag

Udsolgt på Eden Arena
Slavia Prag har solgt alle 19.370 billetter til aftenens kamp på Eden Arena, og 1.440 vil være københavnske fans (inkl. sponsorer).

Politiet har bedt os meddele, at vores fanafsnit af sikkerhedsmæssige årsager skal vente i op til 25 minutter efter kampen er slut, så der er tid til at øvrige tilskuere kan komme ud af stadion og væk fra området.

Nærmere information gives på stadion over højttalerne. Vores fanafsnit er i stadions sydøstlige hjørne.

Eden Arena


Vores fans samles her fra middagstid på Prags Old Town Square (Staroměstské náměstí), og fra kl. 18 begiver man sig med metroen ud til Eden Arena.
 

Blå udebanedragt
Slavia Prag spiller i sin normal røde- og hvide trøje, mens vi spiller i vores blå udebanetrøje med sorte shorts og blå strømper.


Spillernes program
Som altid er der en kort gåtur inden frokosten, som i dag ligger kl. 13, da vi først spiller kl. 21.

Kl. 17.00 er der det såkaldte "Pre Match Meal", og kl. 18.45 et kort taktikmøde inden busafgang til Eden Arena kl. 19.00. På grund af byens tætte myldretidstrafik er der politieskorte, og man regner med at ankomme til stadion ca. 19.20.
 

Finske dommere
Dommer: Mattias Gestranius
Linjedommere: Jan-Peter Aravirta og Mikko Alakare
Mållinjedommere: Antti Munukka og Dennis Antamo
4. dommer: Jukka Honkanen

40-årige Mattias Gestranius har før dømt os i en tjekkisk udekamp, da vi i juli 2015 slog FK Jablonec 1-0.  


Karantæner og skader
Ingen af holdene har spillere i karantæne.

Sotirios Papagiannopoulos og Pieros Sotiriou har to gule kort og får karantæne efter det næste.

På skadelisten er Michael Lüftner (langtidsskadet) og Viktor Fischer (korttidsskadet)