Verbic: Et spørgsmål om tid

Verbic: Et spørgsmål om tid

Robin Olsen
- Det er naturligvis skønt med endnu et clean sheet, og det kan ikke vare længe, før vi tager rekorden i Superligaen. Der var ikke meget at lave i dag, de havde vist en enkelt chance i vores højre side, men dejligt med en nem dag på kontoret.

Benjamin Verbic
- Skønt at være tilbage. Min form går i den rigtige retning, og jeg er glad for at træneren gav mig chancen for noget spilletid i dag. Jeg synes vi spiller en solid kamp, vi får skabt en helt del chancer, og det var vel kun et spørgsmål om tid, før vi ville score – og skønt at det var to angribere der scorede.

Andreas Cornelius
- Jeg synes vi håndterede det hele fint i dag, og da vi endelig kommer foran, er det jo nærmest cruise control resten af kampen. Eneste ærgerlige er, at vi åbenbart ikke kan få et straffe herinde i Telia Parken. Ved mit mål er der nærmest ingen opdækning på mig, eller min markering er i hvert fald væk, men fint nok med endnu et mål – og skønt at kunne sige, at jeg nu har scoret i tre kampe i træk.

Jores Okore
- Det var en kamp, hvor vi var i god kontrol hele vejen igennem. Vi holder fint tempo i bolden, og da vi bliver ved med det i 2. halvleg, bliver der trætte – og så slår vi til, og får scoret to gode mål.