
Spillerne: Dem vil vi sætte på vores managerhold
25/02 2016 10:10
Så er det tid til, at du kan sætte dit hold i det officielle Alka Superliga Managerspil. Vi ser jo helst, at der er så mange FCK-spillere på dit hold som muligt. Så derfor har vi rådført os med en række af vores spillere, der giver deres bud på, hvem du skal vælge.
Tom Høgli:
Det er svært… Men jeg tror, jeg bliver nødt til at gå med Zanka, Delaney og Corner. De er ægte FCK’ere og har spillet her længe. Ægte klubspillere, som bør være de rigtige på sådan et hold.
Youssef Toutouh:
Jeg ville vælge Zanka, fordi han er en teknisk forsvarsspiller, og så ville jeg vælge mig selv, fordi jeg er fuldstændig flyvende…. Og… Så ville jeg vælge Bashkim.
Andreas Cornelius:
Jeg ville vælge Ludde i forsvaret. Han laver mange assists… Det må give en del point. Jeg ville også vælge Kusk. Han scorer mange mål og laver også assists. I front… Ja, der bliver jeg nødt til at vælge mig selv. Jeg har haft en god opstart, og jeg tror, jeg får en god forårssæson.
Danny Amankwaa:
I forsvaret ville jeg smide Ludwig. Han laver mange assister. Så tager jeg mig selv på midten. Og i angrebet tager jeg Nico.
Bashkim Kadrii:
Zanka, Yous og Nico. Det må være mine valg.
Du kan allerede nu deltage i managerspillet. Og det kan du gøre her.