Mere klasse end kamp
01/05 2011 20:00
Syv nye fra start
Mestrene havde hele syv nye spillere i startopstillingen i forhold til Silkeborg-kampen 2. påskedag: Antonsson og Bengtsson i den bageste firekæde, TK og Delaney på den centrale midtbane, Santin og N’Doye i angrebet – og sidst men ikke mindst fik Kim Christensen for første gang keeper-tid i Superligaen for Byens Hold. Det gav en opsigtsvækkende stærk bænk med Wiland, Wendt, Zanka, Kvist, Claudemir, Absalonsen og Özdogan. Og så sad Sölvi, Bergvold og Vingaard altså udenfor, og Zohore var med U17-landsholdet…
SønderjyskE havde Henrik Hansen i karantæne, og måtte også se bort fra den store frontløber, Kucukovic, men stillede til gengæld med begge de kommende FCK-spillere Johnny Thomsen og Søren Frederiksen Gæsterne havde mesterskabsblomster med til hjemmeholdet, og desuden var der en buket til Oscar Wendt for at markere, at det mod Silkeborg var 200 kampe siden han debuterede, hvilket skete i Horsens den 19. juli 2006.
SønderjyskE kom bedst ud af starthullerne, og Kenneth Fabricius testede Kim Christensen med en lumsk afslutning allerede efter to minutter. Og seks minutter senere fik han en endnu større chance, da Hooiveld sendte ham helt fri med en kikset hovedstøds-tilbagelægning, men Kim afværgede med en flot fodparade. Kort efter var også Antipas nærgående med en afslutning, og efterhånden lå det i den kølige forårsluft, at der ville komme en tidlig scoring.
TK-scoring efter god SønderjyskE-start
Det gjorde der også, men i den modsatte ende, hvor det langsomt startende hjemmehold kun havde været oppe en enkelt gang og true med et Bolaños-hjørne. Men efter 16 minutter endte et Grønkjær-indlæg via N’Doyes brystkasse hos TK, og han betænkte sig ikke, men bankede bolden resolut i netmaskerne uden chance for Nathan Coe.
Fortjent? Næh… ikke på det tidspunkt, men som resten af kampen formede sig, lignede det aldrig en affære, hvor gæsterne skulle få noget med hjem. De gav dog på ingen måde op efter det tidlige baglæns-mål, men fortsatte ufortrødent med en taktik, der mere lignede 4-3-3 end 4-5-1. Men chancer kom man ikke frem til, og i stedet kunne N’Doye øge til 2-0 lidt efter den halve time med en fornem scoring, hvor han tæmmede en bold i feltet, snød Storbæk og hamrede den utageligt i nettet.
Allerede kort efter burde han være blevet dobbelt målscorer, da han ved fjerneste stolpe headede et blandt mange gode Bolaños-hjørner i nettet, men Michael Tykgaard mente noget uforståeligt, at han begik frispark mod Nathan Coe i situationen. Pospech nåede at få en pænt stor chance kort før pausen, men bragede bolden langt over, og det blev ved de 2-0 ved pausen.
Total dominans efter pausen
Lige efter pausen havde han også et nærgående forsøg, der strøg tæt forbi, og løverne fastholdt det tryk, man langsomt men sikkert havde opbygget i løbet af 1. halvleg. Efterhånden lignede SønderjyskE heller ikke et hold, der for alvor troede at de kunne få noget med hjem, og de har næppe fået mere mod på tingene, da Ståle efter en times spil sendte Kvist og Claudemir i aktion i stedet for Grønkjær og Delaney, mens TK og Bolaños rykkede ud på kanterne.
Med en smule mere kynisme og effektivitet var gæsterne blevet kørt ud af banen, ikke kun spillemæssigt men også scoringsmæssigt, men præcisionen manglede. N’Doye fik en kæmpe chance, men overplacerede bolden, da han var alene med Coe, og Bolaños misbrugte også en stor skudchance fra kanten af feltet, men 10 minutter før tid kom det tredje mål omsider, da Pospech slog et præcist indlæg fra højre side, og inde foran kunne N’Doye kaste sig frem og heade bolden i tom kasse til sin 21. sæsonscoring.
Der var såmænd chancer til endnu flere mål i den resterende del af kampen, men 3-0 er klart godkendt på en dag, hvor man reelt ikke har noget at spille for i modsætning til SønderjyskE, der stadig er dybt involveret i den neglebidende spændende strid i bunden af ligaen. Og lad os da lige benytte lejligheden til at gratulere AGF med, at de nu definitivt er tilbage i den bedste række.
Løvernes næste opgave gælder New Firm på Brøndby Stadion, og ”Derby er aldrig uden betydning” mindede Stemningstribunen spillerne om med et banner mod slutningen af dagens opgør…
Mestrene havde hele syv nye spillere i startopstillingen i forhold til Silkeborg-kampen 2. påskedag: Antonsson og Bengtsson i den bageste firekæde, TK og Delaney på den centrale midtbane, Santin og N’Doye i angrebet – og sidst men ikke mindst fik Kim Christensen for første gang keeper-tid i Superligaen for Byens Hold. Det gav en opsigtsvækkende stærk bænk med Wiland, Wendt, Zanka, Kvist, Claudemir, Absalonsen og Özdogan. Og så sad Sölvi, Bergvold og Vingaard altså udenfor, og Zohore var med U17-landsholdet…
SønderjyskE havde Henrik Hansen i karantæne, og måtte også se bort fra den store frontløber, Kucukovic, men stillede til gengæld med begge de kommende FCK-spillere Johnny Thomsen og Søren Frederiksen Gæsterne havde mesterskabsblomster med til hjemmeholdet, og desuden var der en buket til Oscar Wendt for at markere, at det mod Silkeborg var 200 kampe siden han debuterede, hvilket skete i Horsens den 19. juli 2006.
SønderjyskE kom bedst ud af starthullerne, og Kenneth Fabricius testede Kim Christensen med en lumsk afslutning allerede efter to minutter. Og seks minutter senere fik han en endnu større chance, da Hooiveld sendte ham helt fri med en kikset hovedstøds-tilbagelægning, men Kim afværgede med en flot fodparade. Kort efter var også Antipas nærgående med en afslutning, og efterhånden lå det i den kølige forårsluft, at der ville komme en tidlig scoring.
TK-scoring efter god SønderjyskE-start
Det gjorde der også, men i den modsatte ende, hvor det langsomt startende hjemmehold kun havde været oppe en enkelt gang og true med et Bolaños-hjørne. Men efter 16 minutter endte et Grønkjær-indlæg via N’Doyes brystkasse hos TK, og han betænkte sig ikke, men bankede bolden resolut i netmaskerne uden chance for Nathan Coe.
Fortjent? Næh… ikke på det tidspunkt, men som resten af kampen formede sig, lignede det aldrig en affære, hvor gæsterne skulle få noget med hjem. De gav dog på ingen måde op efter det tidlige baglæns-mål, men fortsatte ufortrødent med en taktik, der mere lignede 4-3-3 end 4-5-1. Men chancer kom man ikke frem til, og i stedet kunne N’Doye øge til 2-0 lidt efter den halve time med en fornem scoring, hvor han tæmmede en bold i feltet, snød Storbæk og hamrede den utageligt i nettet.
Allerede kort efter burde han være blevet dobbelt målscorer, da han ved fjerneste stolpe headede et blandt mange gode Bolaños-hjørner i nettet, men Michael Tykgaard mente noget uforståeligt, at han begik frispark mod Nathan Coe i situationen. Pospech nåede at få en pænt stor chance kort før pausen, men bragede bolden langt over, og det blev ved de 2-0 ved pausen.
Total dominans efter pausen
Lige efter pausen havde han også et nærgående forsøg, der strøg tæt forbi, og løverne fastholdt det tryk, man langsomt men sikkert havde opbygget i løbet af 1. halvleg. Efterhånden lignede SønderjyskE heller ikke et hold, der for alvor troede at de kunne få noget med hjem, og de har næppe fået mere mod på tingene, da Ståle efter en times spil sendte Kvist og Claudemir i aktion i stedet for Grønkjær og Delaney, mens TK og Bolaños rykkede ud på kanterne.
Med en smule mere kynisme og effektivitet var gæsterne blevet kørt ud af banen, ikke kun spillemæssigt men også scoringsmæssigt, men præcisionen manglede. N’Doye fik en kæmpe chance, men overplacerede bolden, da han var alene med Coe, og Bolaños misbrugte også en stor skudchance fra kanten af feltet, men 10 minutter før tid kom det tredje mål omsider, da Pospech slog et præcist indlæg fra højre side, og inde foran kunne N’Doye kaste sig frem og heade bolden i tom kasse til sin 21. sæsonscoring.
Der var såmænd chancer til endnu flere mål i den resterende del af kampen, men 3-0 er klart godkendt på en dag, hvor man reelt ikke har noget at spille for i modsætning til SønderjyskE, der stadig er dybt involveret i den neglebidende spændende strid i bunden af ligaen. Og lad os da lige benytte lejligheden til at gratulere AGF med, at de nu definitivt er tilbage i den bedste række.
Løvernes næste opgave gælder New Firm på Brøndby Stadion, og ”Derby er aldrig uden betydning” mindede Stemningstribunen spillerne om med et banner mod slutningen af dagens opgør…