Kampreferat: FCM vs. FCK

LANGT UDE

Det var måske udsigten til vejskiltene med de skræmmende få kilometer til både Klovborg og Hampen Sø, der fik Deres i den grad Udsendte til at nynne ekstra kraftigt med på bilradioens ”In the Ghetto” med salig E. Aron Presley.

Kongen forlod som bekendt permanent ”den store bygning” for næsten præcis 25 år siden efter en tilværelse på overdrevet, men spørgsmålet er om han nogensinde var så langt ude, at han med det blotte øje kunne skimte Tørring-Uldum ?

Lidelserne var dog så langt fra ovre, da byskiltet med Ikast meldte sin velkomst i sideruden. Forude lå stadig halvanden times ophold på kanten af et sæde, der i mistænkelig grad havde antaget farve efter en eller anden dehydreret herres morgenurin.

Før kick-off var der imidlertid tid til et ti minutters ophold i F.C. Midtjyllands VIP-lokale, benævnt ”Hulen”, hvor den søde unge værtinde lovede at holde sig for øjnene, mens hun hentede de sodavand, der var lagt på lager på herrernes pissoir.

Hun holdt ord, men dermed var dagens kvote med skuffelser så langt fra opbrugt. Det blev understreget af målmandstrøjen med skriften ”Krogh” på ryggen, der havde en fremtrædende placering på lokalets såkaldte ”Wall of Fame”.

På baggrund af ovennævnte var forventningerne til kampen mellem sidste sæsons sølv- og bronzevindere vel nærmest moderate, hvilket desværre viste sig at være en temmelig optimistisk anskuelse.

Med Kihlstedt, Christiansen, Rooba, Nielsen og Zuma ukampdygtige havde cheftræner Backe valgt at satse på Zivkovic som venstre back, mens kanterne blev bemandet med Røll i højre og Fredgaard i venstre.

Sidstnævnte drev allerede efter få minutter gæk med midtjydernes forsvar, men beklageligvis endte dribleturen forbi tre mand med en uinspireret afslutning i bunden af sidenettet.

De første tyve minutter viste, at midtjyderne har et af SAS-ligaens mest bevægelige angreb, der dog på dagen konsekvent valgte at afslutte svagt langs jorden. Rune Petersen kunne således uden besvær afværge forsøg fra henholdsvis Pimpong og Skoubo.

I den anden ende blev der sædvanen tro spillet pænt og poleret, men desværre også uden den fandenivoldskhed, der så ofte er forskellen på et spilovertag og store chancer.

I kampens 22. minut var det slut med midtjydernes ineffektivitet, da hjemmeholdets stopper, Søren Schriver, nåede først på en ripost i det lille felt og bankede bolden op i nettaget bag en sagesløs Rune Petersen. Knapt så sagesløs forekom de tre-fire FCK-forsvarere, der tillod to afslutninger efter hinanden fra nært hold.

Med FC Midtjyllands scoring var FCK for fjerde ud af fem mulige gange i indeværende sæson i en situation, hvor holdet var tvunget til at score for at hente gevinst. En såkaldt "Op ad Backe"-situation ifølge et poetisk formiddagsblad.

Få minutter efter scoringen fandt Todi Jönsson med et genialt indenomspas en Carsten Fredgaard i fart på venstrekanten, men indlægget blev med møje og besvær spillet tilbage til den nyudnævnte landsholdsmålmand Peter Skov-Jensen umiddelbart før Jörgen Pettersson kunne score sit første mål for en dansk klub.

Siden forsøgte en pænt spillende kaptajn Lønstrup og Pettersson sig med artige skud, der nok havde retning mod FCMs mål, men totalt savnede appel. Det samme kan siges om Rølls elegante hovedstød til en Mykland, der måske var halvt så fri som Røll selv og derfor misbrugte.

Tingenens trøstesløse tilstand stod med al tydelighed klar, da altid solide og målfarlige Jens Jessen i halvlegens sidste sekunder luntede sig i fri position. Afslutningen faldt heldigvis direkte på Rune Petersen.

Kort efter gik spillerne til pause med bevidstheden om, at F.C. Midtjylland havde styr på tingene med en fortjent 1-0-føring.

De 3.213 tilskuere kunne tilbringe pausen med at læse lidt i kampprogrammet, der må være det eneste i landet, hvor verber de facto er forbudt i overskrifterne.

Indbydende rubrikker som "En optimistisk juniorafdeling", "Herning Fremad seniorafdeling" og "landsholdsmålmands-reserve-reserven" lyste op på søndag, hvor man samtidig på bandereklamerne kunne forvisse sig om, at man stadig sælger EDB-systemer i Jylland.

En reklame for Herning Messecenter med teksten "Danmarks professionelle mødested" antydede, at der er mere gang i midtjyderne end de havde behøvet at bevise i de første 45 minutter.

En venlig herre på niende og næstbagerste række på tribunen mente, at "det da var utroligt", da et gavekort på 800 kroner til Fakta gik til nummer 3170 på kampprogrammet. Selv havde manden et kampprogram med nummer 3160.

Den dybere matematisk filosofiske logik ved sammenfaldet blev ikke yderligere indkredset ved den efterfølgende fem minutters diskussion om, hvor lille verden nogle gange kan være. Men universet føltes ganske rigtigt temmelig begrænset i situationen.

Heldigvis kom spillerne på banen. Og knapt havde FCMs fanskare sunget "Vi hader FCK" for 3. gang, før Christian Lønstrup tog chancen med et fladt skud fra kanten af feltet. Via Thomas Thomasberg gik bolden i nettet til status quo.

Det var hverken det smukkeste eller mest fortjente mål i FCK-historien, men det talte præcis lige så meget, som alle de smukke og fortjente, der er scoret i årenes løb.

Den uafgjorte stilling skabte også forbrødring mellem de to fangrupper, hvor der var enighed om, at Ikast Stadion ikke holder niveau. I øvrigt forbløffende at se, hvorledes FCKs medrejsende fans i flere minutter var noget i vildrede, da hjemmeholdets fans sang med på smædesangen om Ikast Stadion.

På blot femten minutter i 2. halvleg fik ellers dejligt anonyme Emil Laursen bragt sig selv i fokus. Det skete først med tre lysegule kort til Zivkovic, Fredgaard og Zivkovic, hvilket indbragte først- og sidstnævnte et rødt kort.

Tre minutter efter decimeringen fik F.C. København endnu en kold klud i hovedet, da Pimpong igen legede kispus med tre FCKere i kanten af feltet, inden Jes Jessen blev spillet fri til skud. Veteranen satte koldt bolden yderligt og fladt i Rune Petersens højre side, og desværre nåede keeperen ikke helt ned til Puma-bolden.

Yderligere et minut senere forekom det åbenlyst, at Jörgen Petterson blev skubbet groft i ryggen i kanten af straffesparksfeltet, men denne gang forblev Laursens fløjte tavs, hvilket vist kom bag på både aktører og publikum.

Bisgaard og Møller var kommet på banen med lidt over 20 minutter igen, og især Supersub Møller vist gang på gang en målsult og aggression, der burde præge flere på holdet. Begge indskiftede spillere havde flere forsøg på mål, men det var hjemmeholdet, der var klar tættest på at lukke kampen, da både Jessen og Pimpong havde nærgående forsøg.

Endnu engang tikkede uret mod de 90. minutter, og endnu engang så F.C. København nederlaget direkte i øjnene. I et næsten-sidste-øjebliks-raid ind i feltet fik Møller fremprovokeret en farlig situation tæt ved den ene opstander, men det resulterede kun i et forgæves hjørnespark.

Med under et minut igen udfordrede Røll en modstander i højresiden, inden bolden blev lagt tilbage til Bisgaard, der fra cirka 22 meter kanonerede den i nettet via undersiden af overliggeren.

De skuffede spillere fra F.C. Midtjylland gav bolden op, og inden de havde nået at få rystet skuffelsen af sig, blev bolden lagt ind i feltet over en faldende Martin Nielsen. Vanen tro betænkte Peter Møller sig ikke, men bragede med venstrepoten bolden på den ene opstander, hvorefter Emil Laursen fløjtede af og konfirmerede en forsvarlig remis mellem parterne.

På vej ud af stadion beklagede en midtjyde sig højlydt over pointtabet. Efter hans udsagn burde et hold med tre svenskere ikke være have lov til at være så heldige som FCK.

Direkte adspurgt om navnene på svenskerne svarede ungersvenden såmænd skråsikkert: Jönsson, Pettersson og Svensson.

Deres udsendte lod den passerere, for på en dag, hvor man sagtens kunne være blandt de bedste i hvidt uden at være god, forekom 1 ud af 3 såmænd som et meget fornuftigt udbytte.

Både for F.C. København og den vildt gættende FCM-fan.