Last action legenden

Lars Højer Nielsen har været med helt fra begyndelsen i 1992, og var allerede et kendt navn, da F.C. København blev stiftet, for ”Højer” var en af de bærende profiler på det B 1903-mandskab, der udgjorde kernen af det første F.C. København hold.

af Jan Eliassen

Hvis man taler om Lars Højer i dag, så er det specielt én ting, man husker ham for, og det er hans sparketeknik – dels var han tæt på sikkerheden selv fra 11-meterpletten, men han var samtidig også dødsensfarlig, hver eneste gang F.C. København fik et frispark indenfor 30 meter fra modstanderens mål. Når dommeren dømte et frispark til F.C. København, så var det stensikkert, at man kunne høre publikum råbe »Højer, Højer, Højer« – en praksis der faktisk også blev praktiseret flere år efter, at Højer var stoppet som aktiv spiller.

Højer nåede at få i alt 30 landskampe på diverse ungdomslandshold, men på trods af det store talent, så blev det desværre kun til en enkelt kamp på A-landsholdet. Det var i en venskabskamp i 1993 på Sun Devil Stadium i Tempe, USA. Her blev Højer indskiftet i det 87. minut af kampen mod USA, der for øvrigt endte 2–2. Kampen var samtidig også Michael Mio Nielsens (en anden FCK-legende) eneste kamp på det danske A-landshold.

Højer er at finde på 19.-pladsen over spillere i Superligaen, der har scoret flest ål. Højer er således noteret for 64 træffere i Superligaen, og i dette tal er inkluderet de 10 Superligamål, han scorede i tiden som B 1903-spiller. Et af de helt store højdepunkter Lars Højer havde stor andel i F.C. Københavns første mesterskab i 1992/93, samt i pokaltriumferne i 1995 (5–0 over AB) og 1997 (2–0 over Ikast FS), men alligevel er det ikke en af disse tre triumfer, som Højer huskes allerbedst for.

Den situation som står tydeligst i erindringen, er fra efteråret 1993. F.C. København havde noget overraskende tabt ude med 0–3 til Linfield FC og derfor skulle F.C. København minimum vinde med de samme cifre i returkampen, hvis Løverne skulle leve videre i Champions League. FCK kom hurtigt på 2–0, men da kampen gik ind i overtiden, der havde Løverne stadig ikke scoret det mål, der kunne sende kampen i forlænget spilletid. I det sidste minut af overtiden – nok endda de sidste sekunder – fik hjemmeholdet et frispark udenfor feltet, hvilket tydeligt var kampens sidste chance. Men det blev ikke kampens sidste spark, for Højer bankede bolden op i venstre hjørne af målet og fremtvang dermed forlænget spilletid – og her lykkedes det så for F.C. København at score til 4–0, hvilket betød videre avancement og to kampe mod AC Milan – som dog blev endestationen for Løverne den sæson.

Lars Højer husker selv kampen og målet således: Jeg husker tydeligt den kamp. Vi havde haft 14 forfærdelige dage, efter at vi havde tabt 0–3 derovre, og der var jo nærmest lynchstemning i luften, hvis ikke vi fik den ønskede succes hjemme i PARKEN, hvilket altså var lig med minimum 3–0 for at få den forlængede spilletid. Vi kom hurtigt foran 2–0, og det rullede egentlig, som det skulle. Men så døde kampen, vi fik ikke skabt noget, altså indtil der blev begået frispark i overtiden – vistnok imod Peter Møller. Stemningen var på det tidspunkt meget intens, og der var jo en helt speciel stemning ved frisparkene dengang. Der var en fornemmelse af, at noget kunne ske, og det var også tilfældet ved sparket dengang. Jeg mener at huske, at Peter Møller spurgte dommeren om, hvor lang tid der var igen, og jeg hørte svaret: »Last action,« men selvom det betød et stort pres, så koncentrerede jeg mig fuldt ud om bolden, om at få den placeret korrekt og så ellers få mit gigantiske tilløb. Jeg ramte så bolden fuldstændig perfekt, der var en åbning – men her stod deres keeper, men bolden var altså ramt så godt og så præcist, at den sad helt oppe i målhjørnet. Da jeg scorede, fik jeg en helt fantastisk fornemmelse i kroppen, efterfulgt af ekstase og jubel – og jeg er sikker på at alle – ligegyldigt på hvilket niveau – der har prøvet at score et afgørende mål kender til den fornemmelse. Men situationens alvor tilførte en ekstra ekstase – men det gjaldt samtidig om at komme hurtigt ned på jorden, for nu ventede den forlængede spilletid. Men overtiden gik nu som forventet, for vores mål til 3-0 var dødsstødet, da Kim Mikkelsen scorede hurtigt til 4–0, og jeg tror ikke Linfield overhovedet var i nærheden af at skabe en chance i den forlængede spilletid. Den samlede sejr var en enorm lettelse for spillertruppen, og jeg husker, at lettelsen gjorde at vi tog ud og spise efter kampen – men måske var vi lidt for lettede, for fire dage senere tabte vi hjemme i PARKEN med 0–3 til Ikast.

HØJER DEN DAG I DAG

Du havde vel et godt forhold til tilhængerne i PARKEN?

- Jo, det gav mig et specielt forhold til vores fans, at jeg havde denne kvalitet ved dødboldene. Det at man kunne redde sin præstation med et enkelt frispark, altså jeg kunne have spillet en meget jævn kamp – og så ende som helten ved at score på et frispark. Jeg havde nok en højere status end mit spil egentlig berettigede til. Husker også hvor glad jeg blev, da jeg efter min sidste kamp i PARKEN var ovre under C-tribunen og sige farvel, og her så hvor mange mennesker, der var blevet tilbage for at sige tak for årene med Løven på brystet.

Hvad laver du så nu? I og med du er ansat i F.C. København, så betyder klubben stadig meget for dig – men hvad med fodbold generelt? og hvad med familien?

- Fodbold fylder meget, og alle mine tre børn spiller også fodbold. Min ældste søn er 16 år gammel, og er på ungdomskontrakt hos F.C. København. Jeg har også en 13-årig datter, og hun spiller fodbold i Brøndbys ungdomsafdeling – og så har jeg en 4-årig, der netop er begyndt at spille fodbold. Jeg har de tre børn med to forskellige Tina’er, men er ikke sammen med nogle af dem – så jeg er vel at betragte som single. Jeg bor på Frederiksberg, praktisk nok ikke specielt langt væk fra 10’eren.

- Rent arbejdsmæssigt så har jeg titel af ”Chefscout, F.C. København”, og her er det min opgave at finde de rigtige spillere til 1. holdstruppen. Hvad angår ungdomsspillere til School of Excellence, så er det ikke mig der har ansvaret – til det arbejde har vi en ungdomsscout. Jeg har til opgave at dække de lande som vi har udvalgt – og hvor vi ser fodbold. Det drejer sig for tiden om Norden, Holland, Portugal, Serbien, Tjekkiet, Slovakiet, og jeg skal så have kendskab til alle spillerne, og dermed være klar med navne hvis vi skulle miste spillere – jeg skal hele tiden være på forkant med transfermarkedet. Min arbejdsmæssige højsæson er februar til april, juni, samt august til oktober. Her i juni har jeg eksempelvis set en del svensk fodbold – samt naturligvis U21-EM her i Danmark. Juli, december og januar er mere rolige perioder for mig, for her ligger fodbolden stille i de lande, som vi følger.

- Men jeg kan simpelthen ikke få nok fodbold, så når jeg ikke er ude og rejse og se fodbold, så ser jeg fodbold på kontoret i PARKEN. Her har vi muligheden for at se fodbold fra samtlige de lande, jeg nævnte, og jeg har en regel om, at er jeg på kontoret, så skal jeg altid se én fodboldkamp. Ellers er min dagligdag jo også fyldt med agenter og samarbejdspartnere – så kontoret er godt fyldt op med materiale om spillere, kampprogrammer og holdopstillinger, men heldigvis har jeg også nogle systemer, der kan hjælpe mig med arbejdet.

Man kan jo tydeligt høre, at du elsker fodbold, men hvad med F.C. København i PARKEN? Har du overhovedet tid til at se dem spille?

- Nej, jeg ser faktisk alt for få kampe med F.C. København, for jeg er jo ude og se fodbold alle mulige andre steder – og det generer mig en smule. Jeg er også overbevist om, at havde jeg ikke dette job, så ville jeg stå og se alle kampene ovre på Nedre-C.

Linfield-målet var stort, men hvad er din største oplevelse som FCK-spiller?

- Her er der ingen tvivl, det danske mesterskab i 1993! Jeg har set fodbold hele livet, og sammen med min bror startede vi med at følge KB tilbage i slutningen af 70’erne og var med, da de vandt mesterskabet i 1980. Jeg tror vi har været noget af det første indenfor fankultur i Danmark, og mesterskabet i 1980 var virkelig et højdepunkt, og mesterskabet var en oplevelse, jeg havde rigtig tæt inde på kroppen. At jeg så selv senere kom til at spille Superliga var stort, og da vi så vandt mesterskabet i 1993 var det næsten ubeskriveligt – det eneste ærgerlige var, at jeg kun vandt et dansk mesterskab. Vi skulle også have vundet i 1992 (med B 1903, red) samt i 1994, men desværre snublede vi på målstregen – så det er nok nogle af mine værste oplevelser som spiller.
 

FAKTA OM HØJER

Navn: Lars Højer Nielsen
Født: 8. december 1970
Periode i FCK: August 1992 til november 1999
Kampe: 211 Mål: 66 (heraf 20 på straffespark)
Bedste mål: 1-0 mod AaB den 23. oktober 1994. Frispark fra 35 meters afstand. Kampen endte 2-0 og Lars Højer scorede også kampens andet mål.
Bedste kamp: Pokalfinalen i 1995, det er klart den kamp der står tydeligst i erindringen. F.C. København vandt 5-0 over AB, Lars Højer scorede til både 2-0 og 4-0.