Zenit, Bordeaux og Slavia Prag

FC Zenit, FC Girondins de Bordeaux og Slavia Prag.

Disse tre hold trak UEFA op af glasskålen ved dagens lodtrækning i Monaco.

Bordeaux og Slavia Prag har vi aldrig mødt, men FC Zenit fra Skt. Petersborg har vi mødt to gange i træningskampe: i 2008 vandt vi 2-0, og i januar i år tabte vi 0-5.

Nærmere om billetsalg i næste uge
Vi forventer at begynde salget i starten af næste uge, og indtil da kan vi ikke oplyse noget om priser, tidsplaner osv - så hold øje med FCK.DK og vores sociale medier.

Sæsonkort
Med et platinkort har du automatisk din faste plads til gruppespillet. Du får også forkøbsret til flere billetter.

Alle andre sæsonkort-holdere og abonnenter har forkøbsret - og guldkort-holdere får desuden 20 % rabat til gruppespils-pakken.