Viktor Fischer og William Kvist

William og Viktor tilbage 13. juli

Efter Danmark er blevet slået ud af VM, har William Kvist og Viktor Fischer fået lidt ferie, inden de møder til træning i klubben. De er tilbage fredag den 13. juli og således klar til Superliga-premieren den 16. juli mod AC Horsens.

William oplyste i øvrigt kort efter Kroatien-kampen, at han nu stopper sin landsholdskarriere.

Sveriges og Robin Olsens VM-skæbne bliver tidligst afgjort tirsdag aften, men han skal også nok få noget ferie, når VM er slut for hans vedkommende. Men som tidligere oplyst har det længe været planen at sælge ham i dette transfervindue, og det kan betyde, at han ikke kommer tilbage til os efter ferien.

>> Med sæsonkort eller abonnement er du helt klar til Superliga-premieren 16. juli