
Neestrup: Glade for igen at være i en pokalfinale
"Det vigtigste nu er, at vi er i en periode, hvor vi vinder vores kampe, og jeg synes det er meget fortjent, at vi kan sige, at vi er i pokalfinalen og kan sige, at vi har vundet fem kampe i streg," sagde Jacob Neestrup efter aftenens 1-0-sejr, der sender løverne i pokalfinalen med sammenlagt 2-0.
"Tidligere på sæsonen var spillet måske bedre, og vi havde kreeret mere og fået mindre udbyttet, det har vi aldrig klaget over, men vi er meget glade for, at vi igen er i en pokalfinale."
"Ting kunne have været bedre over de to semifinaler, men vi har roteret meget og doseret meget. Vi startede med Elyounoussi i dag udelukkende fordi han har brug for at få kamptræning, og det siger sig selv, at det er lidt vildt at gøre det i en semifinale. Det synes jeg også godt, man kunne se, der var nogle ting, der var lidt rustent."
"Men vi vinder 2-0 over to kampe og er kommet gennem med mange spillere med et stramt program og en kamp, der lå meget tæt op ad to kæmpe Superligakampe, så det er stærkt at komme videre."
"Vi er glade for, at vi er i pokalfinalen, og vi glæder os til at spille en god pokalfinale mod Silkeborg," sluttede Jacob Neestrup.