Welcome to Ibrox

Onsdag aften kommer godt 600 FCK-fans til at stifte bekendtskab med det legendariske skotske stadion, Ibrox. Her kommer slaget mellem de danske og skotske mestre til at stå.

Ibrox har altid været Rangers' hjemmebane, siden det blev åbnet i 1929. Siden da har der været en del ombygning på det store stadion. Den største istandsættelse fandt sted for godt 30 år siden, da man byggede tre nye tribuner. Godt tyve år senere lagde man et ekstra dæk på den gamle hovedtribune - dette dæk fungerer nu som VIP-område.

Den seneste istandsættelse fandt sted for cirka fem år siden, hvor to af hjørnerne blev lukket. 2600 sæder blev indsat, en VIP-loge og to storskærme. I dag har Ibrox plads til lidt over 50.000 tilskuere - alle siddepladser.

At Ibrox er legendarisk kommer virkelig til udtryk når man træder ind på selve stadion. Arkitekturen og atmosfæren "stinker" langt væk af gammel britisk fodboldkultur. Her holder man sig til de gamle britiske dyder - fra VIP-lounge til supporterområderne.

F.C. Københavns fans har en oplevelse i vente. Rangers regner med cirka 42.000 tilskuere til onsdagens kamp, så der skal nok blive tryk på Ibrox?