To udvisninger ødelagde kampen

To udvisninger ødelagde kampen

Efter et par stærke præstationer i Superligaen mod AaB og FCM havde man sat næsen op efter en god afslutning på det europæiske eventyr, selvom muligheden for avancement ikke længere var til stede. Det begyndte da også ganske glimrende, da Daniel Amartey bragte københavnerne foran allerede i det 5. minut, da han nærmest tacklede bolden i mål efter en slem forsvarsfejl af Silva, der helt kiksede en pasning til en medspiller i eget felt.

Italienerne skulle vinde for at gå videre, hvis nu Helsinki skulle gå hen og lave et finsk mirakel i Brugge, men den tidlige scoring lokkede dem ikke længere frem på banen - og københavnerne tillod det heller ikke, men viste stor kampgejst og havde fint kontrol over begivenhederne. Efter et kvarter fik Torino dog en af de kontraer, som de lurede på, da Maksimovic slog en fin bolden i dybden til Josef Martinez, og han vendte rundt om Zanka og hamrede bolden ind uden chance for Stephan Andersen.

Løverne beholdt dog grebet om kampen, og fire minutter senere var Høgli dog tæt på, da han fulgte godt med op i venstre side og overtog bolden efter Nicolai havde mistet den, men Torino-keeperen Padelli hev en fin redning frem og slog Høgli-hugget til hjørne.

Den første halve time så det derfor meget fornuftigt ud, men så tog kampen den første alvorlige drejning. Martinez blev igen spillet i dybden, og Antonsson hægtede ham uden for feltet og dermed trak et direkte rødt kort, som Ståle efter kampen ikke tøvede med at kalde dumt og urutineret gjort af den ellers erfarne stopper.

I stedet rykkede Amartey ind i centerforsvaret, mens Amankwaa gik ned på backen og Nicolai ned på midten. Stadig var FCK meget på bolden, mens Torino kæmpede for at finde sit spil trods det numeriske overtag, og således åndede det nogenlunde fred og ro, da uret nærmede sig de 40 minutter.

Så gik det imidlertid helt galt, da Zanka rev Amauri omkuld i feltet, hvorefter den russiske dommer resolut pegede på 11 meter-pletten - OG sendte Zanka ud til Anton i omklædningsrummet. En episode, som Ståle heller ikke så på med milde øjne efter kampen, for nu var der kun én retning for resten af kampen, og det var op ad bakke for de 8 markspillere, der fordelte sig med Amankwaa, Amartey, Delaney og Høgli i den bageste kæde og foran de Ridder, Claudemir, Toutouh og Nicolai.

Amauri udnyttede selv straffesparket, og efter pausen gik der ikke lang tid før bolden lå i netmaskerne igen, da Delaney kiksede en offside-fælde så Martinez enkelt kunne chippe bolden over Stephan.

Og inden for de næste 6-7 minutter flugtede Damian og Silva yderligere to kasser ind, og da sad man virkelig og længtes efter en fast forward-knap der kunne speede tiden op. Heldigvis indstillede gæsterne skydningen og stillede sig tilbage på banen igen, og henne i det 63. minutter lykkedes det for første gang efter pausen for løverne at komme op og have bolden lidt på Torinos banehalvdel.

Fra da af skete der egentlig ikke meget mere i kampen, end at begge mandskaber stiltiende bare forsøgte at få tiden til at gå, og det skal man som dansker nok være taknemmelig for…

Et helt hold var ukampdygtige til aftenens kamp (det kunne fx se såedes ud: Wiland - Remmer, Nilsson, Stadsgaard, Bengtsson - Gíslason, Poulsen, Wohlgemuth, Kacaniklic - Cornelius, Kadri), så der var kun unge og uerfarne kræfter at sætte ind fra bænken, men både Lindbjerg, Brandur og Felfel fik chancen til sidst og var med til at undgå yderligere baglænsmål.

Som sagt - ikke den sjoveste optakt til vinterferien, men det vil være urimeligt at lade det sidste indtryk stå som eksponent for hele året!


Holdet: 1 Stephan Andersen – 18 Daniel Amartey, 25 Mathias Zanka Jørgensen, 15 Mikael Antonsson, 2 Tom Høgli – 32 Danny Amankwaa, 6 Claudemir (77.: 37 Lasse Lindbjerg), 8 Thomas Delaney (anf.), 24 Youssef Toutouh – 10 Nicolai Jørgensen (84.: 33 Yones Felfel), 22 Steve de Ridder (87.: 36 Brandur Olsen)

Ikke benyttet: 41 Kim Christensen og 39 Frederik Bay