Tilskuerrekord på KB's anlæg

Om end at FCK.DK's udsendte på KB's anlæg i dag ikke talte hoveder, så kan vi nok godt fastslå at tilskuerantallet ved dagens træning aldrig har været højere. Omkring 3-400 tilskuere overværede dagens FCK-træning i godt vejr.

De mange fremmødte skyldtes nok lige så meget, at KB i øjeblikket afvikler KB Cup 2004, hvor mange hundrede børn spiller kampe mod hinanden. Sikkert var det i hvert fald, at F.C: Københavns spillere fik skrivekampe efter den afsluttende træning før man lørdag morgen drager til Silkeborg for at forberede sig på opgøret mod Silkeborg IF klokken 17.00.

Magnus Kihlstedt var tilbage på træningsbanen, og var blevet meldt efter en mindre skulderskade. Om skaden kunne Magnus selv sige:

- Det overrasker mig at jeg allerede er blevet klar. Jeg mærker intet til min skade lige nu, og føler mig 100 procent frisk igen.

F.C. Københavns materialemand, Preben "Jet" Jensen har travlt i øjeblikket. Kasse på kasse ankommer det nye trænings- og spillertøj fra Kappa, og for Preben gælder det om at få udlevet de rigtige størrelser og mængder til spillere, ledere og trænere. Noget af en opgave, som han gudskelov har sin assistent Jette til at hjælpe til med.