Tilskuerinfo: F.C. København - Qarabag FK

F.C. København - Qarabag FK
Returkampen i UEFA Champions League Play-off

Guld og Platin har adgang
Guld og Platin har adgang til kampen som en del af deres sæsonkortløsning. Du kan stadig nå at købe Platinkort på billet.fck.dk og dermed sikre dig alle vores europæiske hjemmekampe. Kan du som Guld- eller Platinkortholder ikke komme til kampen opfordrer vi dig til at udlåne dit sæsonkort. Det er nemt og enkelt

Tidspunkt

Kick-off 20.45

Adgangsforhold
Alle tribuner er åbne undtagen Øvre Unibet (B).

Sektion 12 og DFDS Familietribunen åbner kl. 19.15, og øvrige tribuneafsnit kl. 19.45.

Udebaneafsnittet er på Øvre Imerco (A11).


Billetter
Køb billetter online på billet.fck.dk.

Billetsalgsboderne åbner ca. kl. 18.45 – men du sparer 40 kr. i gebyr ved at købe online. Boderne står ved Fanshoppen og hjørnet af B/C-tribunen.

Pre-match på 3. Halvleg
På hjørnet mellem Unibet- og IMERCO-tribunen finder du 3. Halvleg, der disker op med billige drikkevarer og noget at spise inden og efter kampen.


DFDS Familietribunen
DFDS Familietribunen er åben - dog uden de sædvanlige indslag for børn på grund af spilletidspunktet.


FCK EXPERIENCE
Dyk ned i FCK universet og besøg det nye FCK EXPERIENCE, som er åbent helt frem til kampstart. Læs mere om FCK EXPERIENCE her.

Fanshoppen
Fanshoppen er åben fra kl. 10.00 og til ca. en time efter kampen. De har blandt andet den nye, flotte jubilæumstrøje, som spillerne spiller med til kampen samt tilbud på fede kasketter.

Du kan også besøge Fanshoppens hjemmeside her.

Bestil mad og drikke med MobilePay
Du kan bruge MobilePay, når du bestiller mad og drikke i boderne via VoresKBH-app’en. Du kan selvfølgelig også stadig betale med kreditkort. Husk at tilknytte dit sæsonkort inde i app’en, så du får rabatten med, når du bestiller.

Læs mere om appen og hent den her


Parkering
Vi henviser til de generelle informationer på Telia Parkens hjemmeside her.



Ordens- og sikkerhedsregler
Det er en god ide at læse Telia Parkens ordensreglement, der skal sikre den bedst mulige oplevelse for alle. Bemærk blandt andet, at af hensyn til sikkerheden må man kun vise tiknytning til udeholdet på udeholdets tilskuerafsnit.

Læs ordensreglementet her


Overtrædelser kan medføre bortvisning eller andre sanktioner.

Hvis du har andre spørgsmål…
Du kan finde en række generelle, emne-opdelte spørgsmål/svar i vores FAQ her.

Du er også velkommen til at skrive til os på kundeservice@fck.dk.