FCK-fans i Brøndby

Tilskuerinfo: Brøndby-FCK (14.04.19)

BRØNDBY IF - F.C. KØBENHAVN
29. spillerunde i Superligaen.

TIDSPUNKT
Kick-off søndag den 14. april, kl. 16.00 på Brøndby Stadion.

ADGANGSFORHOLD
Vores udebaneafsnit åbner kl. 14.00.

Uden for er der to køer - én til øvre afsnit og én til nedre. Det fremgår af din billet, om du skal på øvre eller nedre.

Fra denne kø går du til AWAY-kort tjek samt visitation, og din billet bliver scannet - og du får et armbånd, som viser om du har plads på øvre eller nedre afsnit.

Tifo-gruppen får særskilte armbånd, så de kan bevæge sig mellem øvre og nedre fanafsnit.

Alle kan handle og benytte toiletterne på både handlegaden under tribunen og på mellemdækket, men kun komme ud på det afsnit, man har armbånd til.

På nedre tribuneafsnit er der én opgang til selve tribunen, hvor kontrollører tjekker, at du har armbånd til nedre afsnit.

På mellemdækket ved tårn 13 og 14 er der kontrollører i hvert tårn, der tjekker, at du har armbånd til øvre afsnit.

TRAFIKINFO
Vi henviser til denne oversigt på Brøndby IF's hjemmeside.

BILLETTER & AWAY-KORT
På grund af betonskader på tribunen har vi af sikkerhedsmæssige årsager fået færre billetter til vores udeafsnit.

>> Læs mere her om baggrunden

Vores billetter er nu allerede afsat til kortholdere/abonnenter.

Husk gyldigt away-kort på søndag for at komme ind på vores udebaneafsnit.

>> Læs mere om AWAY-kortet i vores FAQ

MERE INFO
Du finder mere information til gæstefans her (bl.a. om salgsboder, parkering, tifo-krav m.m.)

ORDENS- OG SIKKERHEDSREGLER
Vi opfordrer alle til at overholde ordensreglementet for Brøndby Stadion.