Tilbageblik på sæsonen
11/06 2015 15:00
Rekord: Medaljer 15 år i træk
Siden sæsonen 2000-01 har vi nu vundet medaljer 15 sæsoner i træk, og det er ny dansk rekord: 9 guldmedaljer, 5 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje. Brøndby havde den tidligere rekord på 14 sæsoner i træk fra 1993-2006.
Pokalvinder for sjette gang
Vi vandt DBU Pokalen for sjette gang i klubbens historie, og Thomas Delaney blev den fjerde FCK’er, der blev kåret som pokalfighter. De andre var Carsten V. Jensen i 1995, Hjalte Nørregaard i 2004 og Bryan Oviedo i 2012.
Rekord: Europæisk gruppespil 9 år i træk
Siden sæsonen 2006-07 har vi været i europæisk gruppespil 9 sæsoner i træk: 3 Champions League-gruppespil og 6 Europa League-gruppespil. Intet andet dansk hold har været i nærheden af denne præstation.
Kun 13 andre europæiske klubber har p.t. præsteret dette eller bedre: 2 spanske (Real Madrid og Barcelona), 2 engelske (Chelsea og Arsenal), 2 ukrainske (Dynamo Kiev og Shakhtar), 2 portugisiske (Benfica og Porto), 1 tysk (Bayern), 1 schweizisk (Basel), 1 rumænsk (Steaua), 1 fransk (Lyon) og 1 hollandsk (PSV).
Point-gennemsnit
Med 67 point for de 33 kampe i Alka Superligaen var vores point-gennemsnit over 2. Det er 11 point flere end vi havde sidste sæson, og det er 5 flere end AaB vandt guld med sidste sæson. De seneste 15 sæsoner er guldmedaljerne i gennemsnit blevet vundet med 69 point.
Få scorede mål
Siden 2000-01-sæsonen havde vi aldrig scoret under 50 mål i en Superliga-sæson, men i år blev det kun til 40. Det er dog ikke bundrekord, for i sæsonen 1996-97 nettede vi kun 35 gange og sluttede på 8. pladsen i tabellen.
Uden at bagatellisere vores scoringsproblemer var denne Superliga-sæson dog også den sæson nogensinde med det laveste antal scorede mål pr. kamp (2,4).
Siden sæsonen 2000-01 har vi nu vundet medaljer 15 sæsoner i træk, og det er ny dansk rekord: 9 guldmedaljer, 5 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje. Brøndby havde den tidligere rekord på 14 sæsoner i træk fra 1993-2006.
Pokalvinder for sjette gang
Vi vandt DBU Pokalen for sjette gang i klubbens historie, og Thomas Delaney blev den fjerde FCK’er, der blev kåret som pokalfighter. De andre var Carsten V. Jensen i 1995, Hjalte Nørregaard i 2004 og Bryan Oviedo i 2012.
Rekord: Europæisk gruppespil 9 år i træk
Siden sæsonen 2006-07 har vi været i europæisk gruppespil 9 sæsoner i træk: 3 Champions League-gruppespil og 6 Europa League-gruppespil. Intet andet dansk hold har været i nærheden af denne præstation.
Kun 13 andre europæiske klubber har p.t. præsteret dette eller bedre: 2 spanske (Real Madrid og Barcelona), 2 engelske (Chelsea og Arsenal), 2 ukrainske (Dynamo Kiev og Shakhtar), 2 portugisiske (Benfica og Porto), 1 tysk (Bayern), 1 schweizisk (Basel), 1 rumænsk (Steaua), 1 fransk (Lyon) og 1 hollandsk (PSV).
Point-gennemsnit
Med 67 point for de 33 kampe i Alka Superligaen var vores point-gennemsnit over 2. Det er 11 point flere end vi havde sidste sæson, og det er 5 flere end AaB vandt guld med sidste sæson. De seneste 15 sæsoner er guldmedaljerne i gennemsnit blevet vundet med 69 point.
Få scorede mål
Siden 2000-01-sæsonen havde vi aldrig scoret under 50 mål i en Superliga-sæson, men i år blev det kun til 40. Det er dog ikke bundrekord, for i sæsonen 1996-97 nettede vi kun 35 gange og sluttede på 8. pladsen i tabellen.
Uden at bagatellisere vores scoringsproblemer var denne Superliga-sæson dog også den sæson nogensinde med det laveste antal scorede mål pr. kamp (2,4).
Rekord: Flest point pr. scoret mål
De 40 mål gav 67 point, dvs 1,68 point pr. mål, og det er Superliga-rekord. Randers FC havde den tidligere rekord med 1,44 point pr. kamp i sæsonen 2012/13 efterfulgt af FC Nordsjælland, der hentede 1,39 point pr. kamp, da de blev mestre i 2011-12.
Rekord: Få mål lukket ind
Til gengæld har vi også lukket historisk få mål ind i denne sæson (22) og dermed tangeret klubrekorden fra 2009-10. Det er også en Superliga-rekord, som deles med FC Nordsjælland i 2011-12.
Rekord: Antal clean sheet
Stephan Andersen satte klubrekord med 18 clean sheets i samme sæson. Den hidtidige klubrekord på 17 var fra sæsonen 2010-11, hvor Johan Wiland tegnede sig for de 16 og Kim Christensen for det sidste. Stephan tangerede samtidig den Superliga-rekord, som Casper Ankergren satte i Brøndby i sæsonen 2004-05, hvor han også kun lukkede 18 mål ind.
Mange spillere
Vi brugte 31 spillere i sæsonen (Alka Superliga, DBU Pokal og Europa). Ingen spillede alle kampe, men Stephan var nærmest, idet han vogtede målet fra start til slut i alle kampe på nær 2 pokalkampe i efteråret, hvor Wiland hhv. Kim Christensen fik chancen.
Til sammenligning brugte vi sidste sæson 25 spillere, og sæsonen før 28.
Udover de 31 var yderligere fire spillere med på bænken uden at komme i kamp: Olof Mellberg, hvis kontrakt blev ophævet kort efter sæsonstarten, samt U19-spillerne Frederik Bay, Berat Beciri og Jonatan Frimann.
Gennemsnitsalder
I denne Superliga-sæson var gennemsnitsalderen i startopstillingen 26 år og 72 dage, hvilket er den laveste i 20 sæsoner. I 1995/96 var den 25 år og 55 dage.
Rekord: Højeste rygnumre på bænken
I den mere kuriøse afdeling satte vi dette forår rekord hvad angår rygnumre på bænken, da det laveste var 33 i udekampen mod Midtjylland 17. maj.
Debutanter
Den store udskiftning af spillere sidste sommer bidrog naturligt nok til, at antallet af debutanter nåede op på 13 i sæsonens løb: Stephan Andersen, Tom Høgli, Pelle Nilsson, Franco Mussis, Bashkim Kadrii, Alexander Kacaniklic, Daniel Amartey, Brandur Olsen, Steve De Ridder, Ludwig Augustinsson, Kevin Foley, Marcus Mathisen og Björn Sigurdarson
Topscorerne
Nicolai Jørgensen scorede 12 gange efterfulgt af Cornelius med 8 og Amartey med 6. I alt kom 20 forskellige spillere på tavlen i Superliga, DBU Pokal og Europa.
Skader
Der har været talt meget om de mange alvorlige skader, der ramte klubben i foråret, og det er næsten nemmere at nævne de spillere, der ikke har været ude i kortere eller længere tid på grund af skader: Stephan, Zanka, Amartey, Claudemir og Brandur. Amartey var dog skadet i forbindelse med African Nations Cup.
De alvorligste / længerevarende skader har ramt:
• Kris Stadsgaard, knæskade og ude hele sæsonen
• Mikkel Wohlgemuth, korsbåndsskade i U19-landskamp i juni 2015 og ude hele efteråret
• Christoffer Remmer, lyskeskade og ude næsten hele efteråret
• Rúrik Gíslason, brud i ryggen i sæsonpremieren og ude en måneds tid
• Bashkim Kadrii, korsbåndsskade medio oktober
• Andreas Cornelius, åbent ankelbrud medio april
• Youssef Toutouh, knæskade ultimo april
• Danny Amankwaa, akillessene-skade ultimo april
• Mikael Antonsson, seneskade i lysken medio maj
• Nicolai Jørgensen, lårskade medio maj (kun spillet én halvleg de seneste fem kampe)
Til sammenligning havde vi i sæsonen 2013-14 fire af det, man kan kalde længerevarende skader: Kris Stadsgaard var ude fra 1. september og ca. måned med en lyskeskade, Nicolai Jørgensen var skadet det meste af foråret på grund af en baglårsskade, Youssef Toutouh var ude fra primo april med et brud i foden, og Olof Mellberg var ude fra medio april og resten af foråret med en lægskade.
I anden halvdel af dette forår har vi typisk manglet 7-8 spillere hver gang på grund af skader. I den første pokalsemifinale manglede der hele 9 spillere.
Det er absolut ikke hverdagskost! En løselig optælling viser, at vi skal tilbage til foråret 2005 for at finde en enkelt kamp med så mange skader. Det var en hjemmekamp mod Nordsjælland, hvor vi måtte undvære Magnus Kihlstedt, Bo Svensson, Michael Silberbauer, Elrio van Heerden, Martin Bergvold og Tódi Jonsson. Dertil kom, at vi havde Tobias Linderoth og Dan Thomassen i karantæne, så det var ved den lejlighed, der blev debut til både William Kvist og Morten Bertolt. De blev begge indskiftet i 2. halvleg, hvor Ole Tobiasen i øvrigt også blev skadet…
Udvisninger
Tilbage til denne sæson, hvor vi blev præsenteret for 5 røde kort: Zanka fik både ét mod Hobro i august og hjemme mod Torino i december, hvor Mikael Antonsson også blev smidt ud allerede i 1. halvleg. Så var der Christian Poulsens udvisning efter en halv times tid i Farum, hvor han ellers startede inde for første gang siden sit comeback i klubben. I foråret så Brandur Olsen rødt i den dramatiske udekamp i Randers, hvor han blev vist ud i overtiden efter kun 13 minutter på banen.
Ind- og udskiftninger
Rúrik Gíslason er den mest udskiftede spiller med 19, og herefter følger Nicolai Jørgensen med 13. De mest indskiftede er Youssef Toutouh med 15 efterfulgt af Steve De Ridder med 13 og Brandur Olsen med 11.
Af de ”faste” førsteholdsspillere er det kun Stephan og Zanka, der ikke er blevet udskiftet.
Tre spillere har prøvet at blive ind- og udskiftet i samme kamp: Steve De Ridder fik kun fire minutter i udekampen mod OB i efteråret, før han måtte udgå igen. Danny Amankwaa blev både ind- og udskiftet i pokalkvartfinalen mod Randers FC, og det samme gjorde Tom Høgli i udekampen mod Randers FC i april.
Flest startpladser i træk
Stephan og Antonsson deler denne ”konkurrence” med hver 22 kampe i træk i startopstillingen. Antonsson startede inde fra 19. oktober til og med 16. april. Stephan sad på bænken i pokalkampen i Greve 4. december, men har siden startet inde hver gang.
Dernæst følger Ludwig Augustinsson med 18 kampe i træk på blot en halvsæson - fra hans debut 22. februar og til han fik en pause den 31. maj i Haderslev.
På bænken uden at komme i kamp
Udover de fire førnævnte, som slet ikke kom på banen i sæsonen (Mellberg, Bay, Beciri og Frimann) har stort set alle spillere prøvet at sidde på bænken i en eller flere hele kampe. Det skyldes jo især, at vi tæller pokalkampe med, hvor Ståle og trænerne ofte har sparet nogle af profilerne, men når alt gøres op, har kun 3 spillere ikke prøvet at sidde på bænken uden at komme ind: Pierre Bengtsson, Björn Sigurdarson og Cornelius. Corner har slet ikke prøvet at starte på bænken denne sæson, mens Pierre og Björn er startet ude 3-4 gange, men er kommet på banen hver gang.
De, der har siddet flest gange på bænken uden at komme i kamp, er ikke overraskende målmænd: Wiland og Kim hver taget plads på bænken 24 gange. Herefter kommer Brandur Olsen med 23.
Vi skal i øvrigt tilbage til foråret 2014 for at finde den seneste udskiftning af en målmand, da Wiland blev sparket på armen et kvarter inde i en hjemmekamp mod OB og måtte overlade pladsen til Jakob Busk. Inden da var det i august 2009, da Jesper Christiansen blev albueskadet i de sidste minutter af en Brøndby-kamp i PARKEN.
Rekord: Få mål lukket ind
Til gengæld har vi også lukket historisk få mål ind i denne sæson (22) og dermed tangeret klubrekorden fra 2009-10. Det er også en Superliga-rekord, som deles med FC Nordsjælland i 2011-12.
Rekord: Antal clean sheet
Stephan Andersen satte klubrekord med 18 clean sheets i samme sæson. Den hidtidige klubrekord på 17 var fra sæsonen 2010-11, hvor Johan Wiland tegnede sig for de 16 og Kim Christensen for det sidste. Stephan tangerede samtidig den Superliga-rekord, som Casper Ankergren satte i Brøndby i sæsonen 2004-05, hvor han også kun lukkede 18 mål ind.
Mange spillere
Vi brugte 31 spillere i sæsonen (Alka Superliga, DBU Pokal og Europa). Ingen spillede alle kampe, men Stephan var nærmest, idet han vogtede målet fra start til slut i alle kampe på nær 2 pokalkampe i efteråret, hvor Wiland hhv. Kim Christensen fik chancen.
Til sammenligning brugte vi sidste sæson 25 spillere, og sæsonen før 28.
Udover de 31 var yderligere fire spillere med på bænken uden at komme i kamp: Olof Mellberg, hvis kontrakt blev ophævet kort efter sæsonstarten, samt U19-spillerne Frederik Bay, Berat Beciri og Jonatan Frimann.
Gennemsnitsalder
I denne Superliga-sæson var gennemsnitsalderen i startopstillingen 26 år og 72 dage, hvilket er den laveste i 20 sæsoner. I 1995/96 var den 25 år og 55 dage.
Rekord: Højeste rygnumre på bænken
I den mere kuriøse afdeling satte vi dette forår rekord hvad angår rygnumre på bænken, da det laveste var 33 i udekampen mod Midtjylland 17. maj.
Debutanter
Den store udskiftning af spillere sidste sommer bidrog naturligt nok til, at antallet af debutanter nåede op på 13 i sæsonens løb: Stephan Andersen, Tom Høgli, Pelle Nilsson, Franco Mussis, Bashkim Kadrii, Alexander Kacaniklic, Daniel Amartey, Brandur Olsen, Steve De Ridder, Ludwig Augustinsson, Kevin Foley, Marcus Mathisen og Björn Sigurdarson
Topscorerne
Nicolai Jørgensen scorede 12 gange efterfulgt af Cornelius med 8 og Amartey med 6. I alt kom 20 forskellige spillere på tavlen i Superliga, DBU Pokal og Europa.
Skader
Der har været talt meget om de mange alvorlige skader, der ramte klubben i foråret, og det er næsten nemmere at nævne de spillere, der ikke har været ude i kortere eller længere tid på grund af skader: Stephan, Zanka, Amartey, Claudemir og Brandur. Amartey var dog skadet i forbindelse med African Nations Cup.
De alvorligste / længerevarende skader har ramt:
• Kris Stadsgaard, knæskade og ude hele sæsonen
• Mikkel Wohlgemuth, korsbåndsskade i U19-landskamp i juni 2015 og ude hele efteråret
• Christoffer Remmer, lyskeskade og ude næsten hele efteråret
• Rúrik Gíslason, brud i ryggen i sæsonpremieren og ude en måneds tid
• Bashkim Kadrii, korsbåndsskade medio oktober
• Andreas Cornelius, åbent ankelbrud medio april
• Youssef Toutouh, knæskade ultimo april
• Danny Amankwaa, akillessene-skade ultimo april
• Mikael Antonsson, seneskade i lysken medio maj
• Nicolai Jørgensen, lårskade medio maj (kun spillet én halvleg de seneste fem kampe)
Til sammenligning havde vi i sæsonen 2013-14 fire af det, man kan kalde længerevarende skader: Kris Stadsgaard var ude fra 1. september og ca. måned med en lyskeskade, Nicolai Jørgensen var skadet det meste af foråret på grund af en baglårsskade, Youssef Toutouh var ude fra primo april med et brud i foden, og Olof Mellberg var ude fra medio april og resten af foråret med en lægskade.
I anden halvdel af dette forår har vi typisk manglet 7-8 spillere hver gang på grund af skader. I den første pokalsemifinale manglede der hele 9 spillere.
Det er absolut ikke hverdagskost! En løselig optælling viser, at vi skal tilbage til foråret 2005 for at finde en enkelt kamp med så mange skader. Det var en hjemmekamp mod Nordsjælland, hvor vi måtte undvære Magnus Kihlstedt, Bo Svensson, Michael Silberbauer, Elrio van Heerden, Martin Bergvold og Tódi Jonsson. Dertil kom, at vi havde Tobias Linderoth og Dan Thomassen i karantæne, så det var ved den lejlighed, der blev debut til både William Kvist og Morten Bertolt. De blev begge indskiftet i 2. halvleg, hvor Ole Tobiasen i øvrigt også blev skadet…
Udvisninger
Tilbage til denne sæson, hvor vi blev præsenteret for 5 røde kort: Zanka fik både ét mod Hobro i august og hjemme mod Torino i december, hvor Mikael Antonsson også blev smidt ud allerede i 1. halvleg. Så var der Christian Poulsens udvisning efter en halv times tid i Farum, hvor han ellers startede inde for første gang siden sit comeback i klubben. I foråret så Brandur Olsen rødt i den dramatiske udekamp i Randers, hvor han blev vist ud i overtiden efter kun 13 minutter på banen.
Ind- og udskiftninger
Rúrik Gíslason er den mest udskiftede spiller med 19, og herefter følger Nicolai Jørgensen med 13. De mest indskiftede er Youssef Toutouh med 15 efterfulgt af Steve De Ridder med 13 og Brandur Olsen med 11.
Af de ”faste” førsteholdsspillere er det kun Stephan og Zanka, der ikke er blevet udskiftet.
Tre spillere har prøvet at blive ind- og udskiftet i samme kamp: Steve De Ridder fik kun fire minutter i udekampen mod OB i efteråret, før han måtte udgå igen. Danny Amankwaa blev både ind- og udskiftet i pokalkvartfinalen mod Randers FC, og det samme gjorde Tom Høgli i udekampen mod Randers FC i april.
Flest startpladser i træk
Stephan og Antonsson deler denne ”konkurrence” med hver 22 kampe i træk i startopstillingen. Antonsson startede inde fra 19. oktober til og med 16. april. Stephan sad på bænken i pokalkampen i Greve 4. december, men har siden startet inde hver gang.
Dernæst følger Ludwig Augustinsson med 18 kampe i træk på blot en halvsæson - fra hans debut 22. februar og til han fik en pause den 31. maj i Haderslev.
På bænken uden at komme i kamp
Udover de fire førnævnte, som slet ikke kom på banen i sæsonen (Mellberg, Bay, Beciri og Frimann) har stort set alle spillere prøvet at sidde på bænken i en eller flere hele kampe. Det skyldes jo især, at vi tæller pokalkampe med, hvor Ståle og trænerne ofte har sparet nogle af profilerne, men når alt gøres op, har kun 3 spillere ikke prøvet at sidde på bænken uden at komme ind: Pierre Bengtsson, Björn Sigurdarson og Cornelius. Corner har slet ikke prøvet at starte på bænken denne sæson, mens Pierre og Björn er startet ude 3-4 gange, men er kommet på banen hver gang.
De, der har siddet flest gange på bænken uden at komme i kamp, er ikke overraskende målmænd: Wiland og Kim hver taget plads på bænken 24 gange. Herefter kommer Brandur Olsen med 23.
Vi skal i øvrigt tilbage til foråret 2014 for at finde den seneste udskiftning af en målmand, da Wiland blev sparket på armen et kvarter inde i en hjemmekamp mod OB og måtte overlade pladsen til Jakob Busk. Inden da var det i august 2009, da Jesper Christiansen blev albueskadet i de sidste minutter af en Brøndby-kamp i PARKEN.
