Action i FCK-feltet

Thorup: Unødig spænding, men sejren det vigtigste

"Vi vidste godt, at det ville blive en bøvlet kamp mod SønderjyskE!" konstaterede Jess Thorup efter 3-2-sejren over SønderjyskE.

"Vi starter ellers fantastisk, men giver dem så lidt for meget spil sidenhen. Men de presser os egentlig kun når de har deres dødbolde, ellers skaber de ikke så meget,"

"I 2. halvleg, hvor vi kommer i overtal, har vi chancerne til at afgøre det, så det var jo unødvendigt, at det blev så spændende til sidst. Kampen lever, så længe vi kun fører med et enkelt mål, men jeg glæder mig bare over, at vi fik det vi kom fra: en sejr. Nu er vi oppe på tre sejre i streg efter vinterpausen, og vi har hentet 19 ud af 21 mulige point i de seneste syv."

"I dag kommer vores mål på dødbolde, og netop det lange indkast, som førte til 1-0-målet, er en af mange muligheder, hvor Rubén Sellés har arbejdet godt på træningsbanen med spillerne på, at vi skal forbedre os."

"Vi har generelt fået en stærk tro på, at vi kan vinde, både i holdet og hos de enkelte spillere, men selv om vi tager nogle store skridt i øjeblikket, så er vi slet ikke mål endnu. Men vi har fået den start på året, som vi håbede på, og i dag var det også dejligt at kunne spille det fodbold, som vi gerne vil, på en fin bane her i Parken. Men vi er også parat til at tilpasse os de andre forhold, der venter os rundt omkring," sluttede Jess Thorup.

Næste opgave bliver også en mandagskamp, når vi om en uge skal til Lyngby.