Jubel efter scoring

Thorup: Godkendt resultat før returkampen om en uge

”Det er alt i alt et udmærket resultat at komme herfra med 1-1, når man ser på omstændighederne, men spillerne er selvfølgelig skuffede over, at vi ikke vinder, får vi har chancerne til det,” sagde Jess Thorup efter det uafgjorte resultat i Plovdiv.

”Jeg synes, de leverer en fin, disciplineret indsats og fulgte den gameplan, vi havde lagt, men vi skal selvfølgelig lige reorganisere os, efter vi kom bagud på et tilfældigt straffe.”

”Men vi kæmper os godt tilbage, og der kommer folk ind fra bænken, der gør det godt, så vi får både udlignet på Peps flotte frispark og skabt chancer til sejr, herunder et straffespark. Så selvfølgelig er det ærgerligt, vi ikke vinder, men alt i alt synes jeg, det er et godkendt resultat, så vi kan gøre arbejdet færdigt i Parken om en uge,” sluttede Jess Thorup.