Tak for sæsonen

Vi har nu fået den sidste runde i Superligaen lidt på afstand og det er på sin plads at gøre status for turneringsåret 2011/2012. En skuffende afslutning på sæsonen resulterede i at vi lige præcis ikke var i stand til at forsvare førstepladsen i Superligaen og i sidste ende måtte nøjes med en andenplads og sølvmedaljer. At miste en DM-titel på denne måde gør umådeligt ondt på alle der har F.C. København i hjertet. At det derudover netop skulle være i en sæson, hvor der for første gang er direkte adgang til UEFA Champions League-gruppespillet, hvilket vi jo som klub har stor andel i, gør ekstra ondt.

Trods store ændringer i spillertruppen og trænerstaben henover sommeren 2011, var målsætningen uændret: At spille med om det hele. En misset UCL-kvalifikation i august 2011 og et mistet mesterskab 2012 fylder naturligvis rigtig meget i evalueringen af sæsonen og helt at bortregne en eller anden præstations- og resultatmæssig tilbagegang i sæsonen, viste sig at være lige ambitiøst nok.

Vi laver alle fejl undervejs, det er helt naturligt og det skal vi erkende, men faktisk er det væsentligt at fejle i en præstationsgruppe. Fejl opstår nemlig kun når man er aktiv og arbejder frem mod et mål. Fejlfri bliver man kun hvis man er passiv og ikke gør noget. Så selvom alle involverede i klubben har givet alt og der ikke kan sættes en finger på den indsats der er gjort, og selvom jeg ved hvor hårdt og målrettet spillerne og alle i staben omkring holdet har arbejdet, måtte vi i sidste ende bøje os og konstatere at vi som hold og som klub ikke havde kapaciteten til at indfri vores målsætning. Det gør ondt at erkende og selv om vi skal have respekt for at andre hold også kan gøre det godt, kan vi kun se indad og søge forbedring.

Men trods skuffelsen er det vigtigt for os alle at se tingene i det rette perspektiv.  En uafgjort kamp vekslet til en sejr eller bare en lille FCK-scoring i FCN-kampen havde gjort udslaget til vores fordel i mesterskabskampen. Det faktum at vi spiller europæisk gruppespil, vinder DBU Pokalen og spiller om guldet i ligaen til det sidste, beviser at vi i en på mange måder vanskelig sæson stadig er med dér hvor tingene afgøres. Det fortæller at vi er tæt på og at der er masser at bygge videre på.

Før sæsonen blev der spekuleret i OB og Brøndby IF som vore stærkeste konkurrenter til mesterskabet, men de ender begge hele 30 point efter i tabellen. Ikke at vi skal finde trøst i andres triste skæbne, men blot huske på at der trods alt er forskel på størrelsen af en ”nedtur”.

Vi har som klub oplevet stor fremgang på resultatsiden. Særligt de seneste 12 sæsoner med 8 mesterskaber til følge og vi har siden 2006 deltaget i et europæisk gruppespil hvert eneste år. Fremgangen er opnået gennem vedholdene og metodisk arbejde både på og uden for banen og at vi gennem årene har haft mulighed for at kunne disponere over de nødvendige ressourcer. Men den helt afgørende forudsætning for at opnå denne fremgang er efter min mening den kultur og det miljø der er bygget op omkring holdet og klubben gennem årene. En kultur hvor alle involverede er med til at beskytte og forsvare det de selv er en del af, samtidig med at alle har en stærk følelse af at være en del af noget der er større og vigtigere end en selv: F.C. København.

Vi har i vores forholdsvis korte levetid således defineret og opbygget en tydelig og stærk identitet som hold og som klub. Den stærke identitet er selvforstærkende, giver os ekstra styrke og uden tvivl også point på kontoen. En fodboldklubs identitet er dog først og fremmest defineret ved at man er et hold og at man taber og vinder sammen. Det gælder i spillergruppen såvel som i ledergruppen og hos sponsorer, tilhængere og fans. Det er jo ingen sag at kunne glæde sig sammen med holdet og klubben i medgang, og der er heller ingen tvivl om at holdet nyder opbakningen når vi vinder. Men ikke desto mindre er det altså noget mere væsentligt at huske på hvilket hold man er med på, når det blæser lidt og resultaterne går os imod.

Jeg vil endda gå så langt at påstå, at uden efterlevelse af den lærdom, havde vi ikke haft muligheden for at stå her i dag og være så privilegerede at vi kan tillade os at være skuffede over en sæson som stort set alle andre klubber i Skandinavien ville være mere end tilfredse med.

Vi kan sammenligne den netop afsluttede sæson med sæsonen 2007/2008, hvor stor en stor del af holdet bag triumfsæsonen i 2010/2011 allerede var samlet. Vi havde netop indledt en periode med mange udskiftninger i spillertruppen. Desværre viste det sig at et ikke-sammenspillet hold kun opnåede 60 point og en bronzeplads det samme år. Det resulterede i tilsvarende mekanismer og reaktionsmønstre i vore omgivelser som nu. Men klubbens grundlæggende idé om at holde fast og at ingen andre end os selv skal sætte dagsordenen samt en fortsat tro på projektet, gjorde at vi allerede året efter indledte en ny periode med gode resultater kulminerende med den historiske sæson 2010/2011.  

Det er derfor netop nu hvor klubben angribes fra mange sider med mere eller mindre begavede og hysteriske betragtninger om det ene og andet, at det er væsentlig at stå fast og være med til at beskytte vores klub. Vi kan ikke have andre end os selv til at sætte retningen i F.C. København.
Nedenstående motto har fulgt vores klub gennem de seneste mange år og er vigtigere nu end nogensinde:

”Vindere arbejder altid for sejren, men er samtidig bevidste om, at det at tabe og vinde er momentant. Arbejd langsigtet. Bliv ikke distraheret på vejen. Gå ikke i panik over mindre gode perioder. Tro på metoden, så kommer resultatet”

Success is temporary - loyalty is forever.

CV