Ståle: Vores dårligste kamp i foråret

"Det var vores dårligste kamp i foråret, selv om vi får bedre styr på kampen, efter vi i 2. halvleg går over til at spille 3-5-2. Men vi mister alt for mange bolde på midtbanen i 1. halvleg, og for mange af de bærende kræfter er langt under niveau i dag. Så bliver det svært," lød det fra Ståle efter 0-1-nederlaget i Aalborg.

"Vi var for tunge i kroppen, og derfor bliver de for få max-aktioner både offensivt og defensivt, men alligevel synes jeg vi ser friskest ud de sidste 20 minutter og begynder at ligne en vinder. Pieros har også en stor chance lige inden de scorer. Nu må vi bare sørge for at være klar til de sidste to kampe. Inden forårssæsonen, hvor vi var langt efter Nordsjælland, ville vi nok gerne have "solgt det" for at ligge hvor vi gør nu. Men der skal en helt anderledes præstation til i de næste kampe, hvis vi skal nå vores mål om at få mulighed for at spille europæiske næste sæson," sagde Ståle.

>> Næste hjemmekamp: på fredag mod FC Midtjylland