Ståle får overrakt NOAS hædersprisen 2018

Ståle hædres af norsk organisation for asylansøgere

Ståle Solbakken fik i går aftes tildelt en hæderspris af den norske organisation for asylansøgere, NOAS, som bl.a. begrunder tildelingen således på deres hjemmeside:

"Ståle Solbakken får prisen for den måte, han vælger at bruge sin position og sit engagement for respekt og retssikkerhed for mennesker på flugt. Han opfordrer til større rummelighed og bedre integration og er særligt optaget af, at børn og unge får varetaget deres rettigheder og deres chancer i livet."

NOAS henviser også til Ståles bog "Løvehjerte", hvor han skriver om emnet og desuden donerer de danske og norske bogindtægter til arbejdet med børn og unge asylansøgere og flygtninge.

Prisen uddeles årligt og hedder "Annette A. Thommessens hæderspris 2018" efter organisationens grundlægger, som stod i spidsen fra etableringen i 1984 til hendes død i 1994. På billedet får Ståle overrakt prisen i Oslo af hendes datter Ingrid A. Thommessen.

"Det er meget overraskende. Det vigtigste er, at der bliver sat fokus på temaet. Vi er ikke gode nok til særligt at integrere børn og unge. Det kan blive bedre. Bliver det bedre, så bliver det ofte også bedre for forældrene. Børn fortjener at få chancen," siger Ståle til det norske nyhedsbureau NTB.