Sponsorpodcast - kommercielt indblik i sportsverden

I denne podcastserie tager vores podcast-vært Torkil Fosdal lytteren med rundt i sponsorverden for at give et indblik i, hvordan F.C. København og andre brands arbejder med sponsorater, og hvordan virksomheder kan få mest mulig værdi og udbytte af sit sportssponsorat.


Introduktion til hvordan vi arbejder med sponsorater

I denne introduktion fortæller Alex om sin salgsorganisation og lidt om, hvordan F.C. København arbejder med salg og sponsorater - samt hvorfor og hvordan klubben vil stille viden og erfaringer til rådighed for andre. Ikke kun i fodboldverdenen, men bredt set inden for sport, kultur og events.

 

Podcast med Sophie Morris

I vores nyeste "Sponsor-podcast" har vi denne gang besøg af Sophie Morris, som bl.a. har etableret marketing-konsulentvirksomheden Millharbour Marketing og er bestyrelsesmedlem i European Sponsor Association. I februar holdt hun indlæg på den nordiske sponsorship konference Spot:On, hvor hun nu også sidder i Advisory Board med bl.a. vores salgsdirektør Alex Rasmussen.

På F.C. Københavns halvårlige sponsormøde i juni var hun på podiet sammen med Alex Rasmussen og holdt et oplæg om sponsor-aktivering - det kan du høre i sin helhed i podcasten. Bagefter uddybede hun nogle af sine tanker og erfaringer med vores sponsorpodcast-vært Torkil Fosdal, som også runder podcasten af med et kort resumé på dansk.

For yderligere information om Sophie Morris henviser vi til fx Millharbour Marketings hjemmeside.