Spil FIFA 19 mod Falk og den nye North-stjerne Agge på fredag i FCK Fanshop

På fredag den 28. september kan du i FCK Fanshop prøve det splinternye FIFA 19-spil og samtidig dyste mod FCK’s bedste Rasmus Falk og den nye North-signing August ’Agge’ Rosenmeier.

Det sker fra klokken 16.00-17.30, hvor det nye FIFA 19-spil fra EA Sports er linet op på hele seks konsoller i butikken.

Her kan du selv teste spillet og samtidig se, hvor god du er i direkte duel mod den bedste FCK’er til spillet, Rasmus Falk, og den tidligere verdensmester og nye North-stjerne Agge, der også kigger forbi til arrangementet.

Du kan selvfølgelig også få autografer og masser af FCK- og ikke mindst North-merchandise i butikken denne eftermiddag.

>> Forudbestil dit FIFA 19 i FCK edition allerede i dag, og vær sikker på et eksemplar!

Vi ses i FCK Fanshop på fredag!

Læs om August 'Agge' Rosenmeiers skifte til North lige her.

Se Fischer og Falk diskutere deres nye FIFA 19-ratings i videoen herunder.