Robert Skov jubler efter sit flotte frisparksmål

Skov-hug sikrede vigtige 3 point

Med et drøn af en dødbold via underkanten af overliggeren sikrede Robert Skov løverne tre vigtige point!

OB havde bolden mest i en lidt rodet indledning på kampen, hvor Vavro måtte udenfor i 4-5 minutter for at blive syet efter et møde med Anders K. Jacobsens albue. Efterhånden overtog vi dog mere og mere af spillet og skabte også 1. halvlegs bedste muligheder - størst da en OB-forsvarer tæt på stregen afværgede et Viktor Fischer-skud med kurs mod netmaskerne.

Et jævnbyrdigt første kvarter efter pausen bød ikke på de store chancer, men et fantastisk frisparks-mål af Robert Skov sendte løverne i front efter en times spil. OB pressede på for udligningen, men vi var solide nede bagved i dag og lukkede dem ikke ind i kampen igen - og sikrede dermed tre vigtige point i Top 6-kampen.