Jubel efter scoring

Sidste nyt før Randers FC-FCK

Portene åbner kl. 14.30
Vi glæder os til endnu et stort fremmøde i vores udeafsnit, hvor du nu ikke længere behøver at vise coronapas for at komme ind. Husk dog stadig et gyldigt FCK AWAY-kort!

Bemærk også, at stadion er kontantfrit - og at der ikke er "dørsalg" til kampen, så du skal købe din billet online her.

Randers FC har udtaget 19 mand, hvor Erik Marxen, Björn Kopplin og nyankomne Stephen Odey er nye i forhold til deres seneste kamp.

>> Praktisk info om Cepheus Park

Dagens kamp er samtidig Randers' "comeback-kamp" efter corona, svarende til det vi næste søndag markerer i Parken mod FC Midtjylland.

Randers markerer det bl.a. med en 5-a-side-kamp kl. 15.00 med legender fra Randers' pokalfinalehold fra 2006 og 2013.

Tredje islandske debutant?
Isak Bergmann Johannesson kan blive vores tredje islandske debutant i denne sæson - og den syvende islænding i FCK-trøjen i officielle kampe (datoerne er deres debut-datoer):
18.07.10 Sölvi Ottesen
27.07.11 Ragnar Sigurdsson
23.09.12 Rúrik Gíslason
22.02.15 Björn Sigurdarson
29.07.21 Hákon Arnar Haraldsson
29.08.21 Andri Fannar Baldursson
 

Hákon Arnar Haraldsson og Ísak Bergmann Jóhannesson
Hákon Arnar Haraldsson og Ísak Bergmann Jóhannesson

Kun én gang før har tre udlændinge fra samme land fået FCK-debut i samme sæson:
20.07.14 Per Nilsson
13.09.14 Alexander Kacaniclic
22.02.15 Ludwig Augustinsson

(Artiklen fortsætter under billedet)

unibet ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT


Dommerne
Dommer: Sandi Putros
Linjedommere: Christian Just Brixen og Casper Kristensen
Fjerdedommer: Patrick Remon Gammelholm
VAR & AVAR: Mads-Kristoffer Kristoffersen og Heine Sørensen

Putros dømmer sin syvende FCK-kamp. Den seneste var udekampen mod FC Nordsjælland den 10. maj.

Kort, karantæner og skader
Karantæner: ingen
Karantænefare (ved advarsel til 6 strafpoint): David Khocholava og Carlos Zeca
Skader: Rasmus Falk, Marios Oikonomou og Ruben Gabrielsen samt Randers FC's Mikkel Kallesøe.

TV
Du kan se kampen på Canal 9 eller discovery+, der sender optakt fra kl. 15.00.

Nostalgi
Vores største sejrscifre i Randers er 3-0, og det er sket tre gange - i 2009, 2010 og senest den 22. juli 2017 på to mål af Pieros og et af Pavlovic.

Jubel efter Pavlovics 2-0-mål
Tre gange har vi vundet 3-0 i Randers - senest 22. juli 2017. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images

 

FCK-fans i Randers
Det højeste tilskuertal, vi har spillet for i Randers, er 8.814 i oktober 2006. Foto (fra 2017): Lars Rønbøg, Getty Images