Hákon Arnar Haraldsson

Sidste nyt før AC Horsens-FCK

Trøjepremiere
Når vi i dag går på banen i vores nye bordeaux Third Jersey 23, er det tredje gang en ny FCK-trøje har premiere i Horsens.

>> Find trøjen her i Webshoppen

Den 2. december 2018 havde vi også premiere på en bordeaux trøje, da vi vandt hele 6-1.

Robert Skov
Robert Skov scorede et af sine mange hattrick i Horsens i december 2018. Foto: Getty Images


Store bededag den 27. april 2018 havde vi premiere på denne blå-sorte trøje, da vi vandt 3-2 på to mål af Santander og et af Erik Johansson.

Federico Santander jubler efter sin scoring
Federico Santander jubler efter et af sine to mål i april 2018. Foto: Getty Images



>> Husk - særlige adgangsveje til udebaneafsnittet
 

Se kampen på Parkens Sportsbar
Hvis du ikke er med i Horsens i dag, så husk at du kan se kampen sammen med andre F.C. Københavnere på Parkens Sportsbar på Øster Alle - der er åbent fra kl. 14.00.
 

Korte facts

  • Vi har scoret i alle sæsonens Superligakampe - undtagen den første, hjemme mod Horsens (0-1)
  • Horsens har indkasseret flest mål i sæsonen før pausen (ca. 60 %) - og vi har scoret flest af vores mål (ca. 65%) efter pausen.
  • Hvert af holdene har scoret ét mål direkte på frispark


Få søndagskampe i Horsens
Kun fem af vores 18 udekampe i Horsens er spillet på søndage:

  • Lørdag: 7
  • Søndag: 5
  • Mandag: 4
  • Fredag: 1
  • Onsdag: 1

Vores tre bedst besøgte kampe i Horsens blev alle spillet i 2011:

  • 7.370 mandag den 16. maj 2011 (1-1 i 30. spillerunde)
  • 6.880 lørdag den 20. august 2011 (1-0 til FCK i 6. spillerunde)
  • 6.587 mandag den 17. oktober 2011 (2-0 til ACH i 12. spillerunde)

I maj-kampen havde vi allerede sikret det danske mesterskab, mens Horsens' oprykkere lå midt i tabellen. I efteråret 2011 havde Horsens fået en god start på sæsonen og lå nummer 3, inden mødet i 6. spillerunde, mens de før mødet i 12. spillerunde lå nr. 6. Men de endte sæsonen på en fin fjerdeplads og nåede også pokalfinalen, hvor vi slog dem 1-0.

Galleri: AC Horsens - F.C. København
Delaney scorede sit første Superligamål efter tre minutter i 1-1-kampen i maj 2011.


Dommerne
Dommer: Jens Maae
Linjedommere: Daniel R. Krogstrup og Amir Sabic
Fjerdedommer: Jacob Karlsen
VAR & A-VAR: Mads-Kristoffer Kristoffersen og Heine Bonne Sørensen

Maae dømmer sin FCK-kamp nr. 35, og den seneste var efterårets pokalkamp i Hobro. Det er første gang, han dømmer os mod Horsens.
 

Kort og karantæner
Karantæne: Magnus Riisgaard Jensen, AC Horsens

Karantænefare FCK: Elias Jelert og Marko Stamenic ved næste advarsel samt Valdemar Lund, Ísak Jóhannesson, Kevin Diks og Viktor Claesson, hvis advarslen giver seks strafpoint

Karantænefare ACH: Mikkel Lassen og Malte Kiilerich ved næste advarsel, samt James Gomez, hvis den giver mindst fire strafpoint, og Moses Opondo og Lubambo Musonda, hvis den giver seks strafpoint.
 

TV
Du kan se kampen på 6'eren og discovery+, der sender optakt fra kl. 15.00.


(Kilder: fck.dk, Nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/Statsperform)