Nordstern Arena Horsens

Vigtig tilskuerinfo om AC Horsens-FCK

AC Horsens glæder sig til det store københavnske besøg på søndag, hvor vi fylder hele det udvidede udebaneafsnit.

Klubben gør opmærksom på, at der er lidt anderledes adgangsveje til stadion i øjeblikket:

Kørende udefans
Når du kører ad Langmarksvej, hvor stadion ligger, skal du dreje nordpå ad Flintebakken, der hvor McDonalds ligger på hjørnet - og følge skiltningen til udebaneafsnittet.
 
Gående fans (fra tog eller andet)
Den "normale" vej er under ombygning, så når man kommer ad Langmarksvej, skal udefans gå ned ad Krudthusvej, som er en sidevej til Langmarksvej. Her står der skilte med QR-koder, som vil guide jer igennem en sti.

Læs mere her på Horsens' hjemmeside, hvor der også er et oversigtskort.

Husk som altid at medbringe gyldigt AWAY-kort for at komme ind på vores udebaneafsnit.

God kamp - vi glæder os til endnu en stor udebane-opbakning på søndag!