Sådan ser F.C. Københavns nye trøje ud

Sådan ser F.C. Københavns nye trøje ud

Når spillerne fra F.C. København i dag åbner den nye sæson i Superligaen mod FC Midtjylland, debuteres der i klubbens nye hjemmebanetrøje, og den præsenteres der for vores fans.

Den nye hjemmebanetrøje er blevet til i tæt samarbejde med adidas, som er klubbens nye tøjsponsor.

Den 1. juli 2012 trådte adidas sponsoraftale med F.C. København officielt i kraft. Lige siden offentliggørelsen af aftalen tilbage i februar har begge parter været i tæt dialog og samarbejde om udformningen af trøjen.

Vingaard: funktionalitet og følelser
- Hjemmebanetrøjen er fyldt med funktionalitet og følelser, og det er fint forenet i den nye trøje. Vi spillere stiller naturligvis høje krav til de funktionelle kvaliteter som pasform, ventilation og åndbarhed. Men trøjen er også holdets uniform og rummer alle de særlige følelser som opstår, når vi sammen går på banen for vores klub og vores fans, siger Martin Vingaard og fortsætter:

- Den nye trøje udmærker sig især ved et let og enkelt design, samtidig med at den føles stærk og robust. Derfor er det en trøje lige efter mit hoved.

F.C. København: identitet og design
- F.C. København er en moderne klub med høje ambitioner. Med adidas som sponsor og leverandør af sportsudstyr har vi fået en trøje med internationalt og moderne snit. Vi er yderst tilfredse med designet, som tager flot afsæt i klubbens første 20 år og dermed holder fast i den identitet, som alle omkring klubben – spillere, fans og stab - har været med til at bygge op, udtaler Anders Hørsholt, administrerende direktør i F.C. København.

adidas: ledende og førende
- adidas er verdens ledende leverandør af fodboldudstyr, og F.C. København er den ledende klub i Norden. Det har været et godt udgangspunkt for samarbejdet omkring den nye trøje. Vi er glade for samarbejdet med F.C. København og for på den måde at bringe dem i selskab med nogle af Europas førende klubber som Real Madrid, Chelsea FC, AC Milan og FC Bayern München, udtaler Mikkel Christensen, Country Manager for adidas Danmark.

T-shirt kanonen forbi tribunerne i dag
Dagens sæsonstart mod FC Midtjylland i PARKEN har kampstart klokken 19.00. De nye spilledragter bliver præsenteret med en række aktiviteter. Blandt andet kommer Leo-vognen forbi tribunerne, og den er naturligvis ladet med små trøjestørrelser ud for Familietribunen.



Den nye hjemmebanetrøje


Den nye udebanetrøje