F.C. København skal have ny cheftræner

Info om FCK-Brøndby

Efterårssæsonen i Superligaen byder som bekendt på to kampe mellem F.C. København og Brøndby IF - begge i PARKEN henholdsvis den 18. august og den 21. oktober.

På et møde mellem de to klubber, Divisionsforeningen samt Politiet i starten af juni måned, blev det besluttet, at efterårets to lokalopgør i PARKEN skal spilles uden et udebaneafsnit til gæsterne fra Brøndby IF.

Baggrunden for den fælles beslutning skyldes til dels udmeldingen fra F.C. København, Brøndby IF, AGF, AaB og OB tilbage i marts måned, hvor der blev iværksat klare konsekvenser for uacceptabel og grænseoverskridende adfærd i de respektive klubbers udebaneafsnits. Derudover har der aldrig været større politisk fokus på sikkerheden omkring danske fodboldkampe end nu, og klubberne ønsker ikke at flytte fokus fra den igangværende proces.

Brøndby IF og F.C. København ser frem til den videre udvikling af en velfungerende, fælles fanløsning. Indtil løsningen er en realitet, er det - som nævnt ovenfor - besluttet, at der ikke allokeres et udebaneafsnit i PARKEN til de to lokalopgør i efteråret.

Familieafsnit for Brøndbyfans
I stedet for et normalt udebaneafsnit, vil F.C. København i samarbejde med Brøndby IF tilbyde et dedikeret afsnit i PARKEN for børnefamilier fra Brøndby IF. Billetterne til dette afsnit kan kun købes ved personligt fremmøde i Brøndby Shoppen. Børn (t.o.m. 11 år) betaler kun 20,- inkl. gebyr for billetten.

Læs yderligere praktisk information om Brøndbys familieafsnit på Brøndby IF hjemmeside, brondby.com.