Kevin Diks og Viktor Claesson

Sådan gik det i de første syv Mesterskabsspil

For ottende gang af otte mulige går F.C. København i gang med Mesterskabsspillet i 3F Superliga, og vi har samlet nogle statistikker om de første syv deltagelser.

De i alt 70 kampe i Mesterskabsspil har indbragt 37 sejre, 13 uafgjorte og 20 nederlag, og her kan du se fordelingen af sejre, uafgjorte og nederlag i de enkelte sæsoner:

Sejre, uafgjorte og nederlag i Mesterskabsspil


Slutplaceringer

  • Guld: 4 (16/17, 18/19, 21/22 og 22/23)
  • Sølv: 1 (19/20)
  • Bronze: 1 (20/21)
  • Fjerdeplads: 1 (17/18)

Placering runde for runde
Her kan du se vores placering i tabellen runde for runde i de syv sæsoner. Superligaen blev reduceret fra 14 til 12 hold fra sommeren 2020, så de første fire Mesterskabsspil var fra spillerunde 27-36, og de seneste tre fra 23-32:

Placering runde for runde


Resultater pr. modstander
Her kan du se, hvordan det tidligere er gået i Mesterskabsspillet mod de fem hold, som vi møder i år:

Resultater pr. modstander


Tilskuergennemsnit (hjemme)
Sæsonerne 19/20 og 20/21 var præget af Covid 19-restriktioner. I 19/20 var der til to af kampene højst tilladt 250 tilskuere, og i 20/21 blev der spillet to kampe helt uden tilskuere, hvor gennemsnittet kun er beregnet for de tre kampe med tilskuere.

Tilskuergennemsnit, hjemmekampe

 

Carlos Zeca
35.820 var i Parken til afslutningen sidste sæson. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


De bedst besøgte kampe
De tre bedst besøgte kampe har samlet over 35.000 i Parken:

  • 35.820 til FCK-Randers FC 1-1 den 4. juni 2023
  • 35.463 til FCK-AaB 3-0 den 22. maj 2022
  • 35.057 til FCK-Brøndby 0-1 den 30. april 2023

De to første var sæsonafslutninger, og når Derbyet i april 2023 kunne samle over 35.000, skyldes det, at kapaciteten var højere end til øvrige Derbyer, fordi Brøndby ikke måtte have udefans.

Største sejr
28.04.19 FCK-OB 4-0

Største nederlag
12.05.19 FCM-FCK 4-0

Målrigeste kampe
19.05.19 Esbjerg-FCK 4-3
21.05.23 FCK-AGF 4-3

Målløse kampe
21.05.18 FCN-FCK 0-0
12.07.20 FCK-BIF 0-0
01.05.22 FCM-FCK 0-0
23.04.23 AGF-FCK 0-0

Kevin Diks
Kevin Diks header det syvende mål ind i den vilde AGF-kamp i maj 2023. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images