Så kom sommervarmen for alvor til Port Elizabeth

Allerede fra morgenstunden trængte varmen sig på, og kl. 9.00 da Hans Backe, Carsten V. Jensen, Per Wind og Anders Storgaard startede op på andendagen af trænerkurset var temperaturen oppe på hele 29 grader!

En times tid senere mødte spillerne til det første af dagens to træningspas. Dette foregik frem til kl. 11.30. Temperaturen var nu oppe på 35 grader i skyggen?

Delegationen af sponsorer, som i øjeblikket er i Sydafrika kom forbi for at overvære træningen, samt for at få en orientering af Roald Poulsen om fodboldskolen.

Efter frokost og hvil tog spillerne tilbage til University of Port Elizabeth for at gå i styrketræningsrummet.
Lørdag eftermiddag spiller skolens drengehold, UPE-FCK, turneringskamp i den lokale 2. division, og F.C. Københavns spillere har fået træningsfri for overvære kampen.

Fotos: Birger Vogelius