Reds gør sig klar til Copenhagen

Mens Byens Hold er færdig med efterårets ligakampprogram, går klubbens kommende UEFA Cup-modstander, Aberdeen FC, ind i en kritisk fase af deres sæson. Med deres tredje sejr i træk i weekenden, er de i gang med at bygge selvtillid op før den afgørende UEFA gruppekamp den 20. december.

 

Mens de skotske aviser var enige om at Aberdeen FC var lidt heldige med at vinde weekendens kamp mod Kilmarnock på Pittodrie Stadion, sagde klubbens cheftræner Jimmy Calderwood efter kampen: ”Vi ved at vi kan spille bedre end vi spillede mod Kilmarnock, men vi kæmpede os til et godt resultat under svære betingelser, så jeg er tilfreds med det”.

 

Mr. Calderwood var også gæst i PARKEN til sidste uges kamp mod Atlético og betegner F.C. København som en ”svær nød at knække”. Han rapporterede tilbage til den skotske avis ”The Scotsman” at ”Copenhagen var godt organiserede, meget stærke og ”fit”. De var også farlige ved dødboldsituationer”.

 

Aberdeen er vant til et liv i skyggen af de to store Glasgow-klubber: Celtic og Rangers men The Reds er også stolte af deres UEFA Cup traditioner. Et lille kig i deres arkiv viser at klubben har mødte en dansk modstander to gange før: I 1991 tabte de to gange til B1903 - året før F.C. København blev stiftet, og i 1996 tabte de 0-2 på hjemmebane til BIF og spillede 0-0 på Brøndby Stadion. 

 

Champions i 1983
Altoverskyggende er klubbens UEFA Cup Winners Cup finalesejr i 1983, hvor Aberdeen vandt 2-1 over Real Madrid på Ullevi Stadion. Reals legendariske cheftræner Alfredi Di Stefano sagde efter kampen ”Aberdeen har det penge ikke kan købe – en sjæl, en holdånd bygget på en familietradition”.

 

Aberdeen har haft deres skadesproblemer, og de manglede fire stamspillere mod Kilmarnock. Der har også været er del spekulationer i de skotske medier vedrørende de mange spillere som har kontraktudløb i slutningen af denne sæson, inklusiv topscorer Lee Miller. Men indtil videre har holdet vist sig at være stærke i den hjemlige liga, de lever i pokalen og hele byen ser frem til kampen mod F.C. København, hvor en sejr vil være ”den meste betydningsfulde sejr i de sidste 25 år” (The Press and Journal) for The Reds. 

 

Det hele går løs den 20. december klokken 19.45 lokal tid…