Pospech: Vi spiller en perfekt kamp

Pospech: Vi spiller en perfekt kamp

Ulrik Laursen: Altafgørende at have en afslutter som Dame N’Doye

- Drengene leverer atter en gang, og det er fantastisk at være med til. Igen viser vi, at når presset er størst, så præsterer vi, og lukker munden på kritikerne. I dag var vi mere klar end Prag, specielt de første 15 minutter, hvor de jo kommer til at løbe efter os. Og så er det jo altafgørende at have en afslutter som Dame N’Doye …


Martin Vingaard: Skønt at gå på ferie med god samvittighed

- Skønt at gå på ferie med god samvittighed, efter at vi har præsteret på et højt niveau i lang tid. 3-0 ude er jo altid flot, og så var det endnu engang godt at N’Doye slog til med et par mål.


Atiba Hutchinson: Hele holdet yder en komplet indsats

- Det var fantastisk! Vi leverer en fremragende præstation – og det fra start til slut. Hele holdet yder en komplet indsats, og vi tillader ikke dem at komme til chancer, samtidig med at vi selv scorer på vores chancer. Og så er det jo altid skønt at slutte efteråret af med en flot sejr.


Zdenek Pospech: Vi spiller en perfekt kamp

- Det var en lidt speciel kamp, og dejligt at vi så gør det så godt i en afgørende kamp. Vi spiller en perfekt kamp, og alle mand gør hvad de skal hele vejen igennem. At publikum var efter mig er OK, men det er svært at binde snørebånd når det er så koldt – men de tilgav mig da til sidst.


Mikael Antonsson: Med en sejr som den i dag, så bliver det en god ferie!

- Vi var i fuld kontrol hele vejen og så gør N’Doye det jo helt perfekt. Sparta kommer jo ikke frem til nogen chancer, og med en sejr som den i dag, så bliver det en god ferie!


Thomas Delaney: Vi kører dem jo ud af klædet

- Det var fantastisk, og vi leverer nok et større resultat end ventet. Vi kører dem jo ud af klædet hele kampen, selv da de var fuldtallige, og for mig personligt var det skønt at få spilletid i en så vigtig kamp.