Jubel efter scoring

Pep Biel og Babacar satte OB til vægs

26.255 tilskuere skabte en utrolig flot ramme om en intens fodboldkamp, hvor vi sikrede os sejren med 2-0 efter mål fra Pep Biel og indskiftede Khouma Babacar.

Tempoet var højt fra starten af 1. halvleg, men det lykkedes ikke helt løverne at få sat spillet og skabt overtaget. Derfor blev 1. halvleg meget omstilling på omstilling, men Pep Biel sørgede dog for en 1-0 føring ved pausen. Vores spanske kreatørs frispark blev rettet af, og snød OBs målmand og gik ind til 1-0 efter 32 minutter.

2. halvleg havde i den indledende del samme billede som de første 45 minutter. Men stille og roligt overtog vi spillet, og debuterende Khouma Babacar scorede til 2-0 efter 75 minutter efter et flot oplæg af tilbagevendte Denis Vavro og sikrede sejren på 2-0.

De tre point betyder også at vi rykker på 1. pladsen i Superligaen.

Næste hjemmekamp i Parken er fredag den 4.marts mod Randers FC. KØB BILLET HER.